Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-14   -   Pressemeddelelse

Tuborgs ghettoblasterscene bragede igennem

Tuborgs nye publikumevent "Ghettoblasteren" havde stor succes, da den blev introduceret på Roskilde Festival i går, mandag. Den er tolv meter lang, fire meter høj og kan spille et par tusinde mennesker op. Med sine store, grønne højttalere, blinkende knapper, dj på toppen og bragende lyd har Tuborgs nye publikumevent "Ghettoblasteren" haft sin debut.

Og det var ikke en stille debut.

En lang række af events
"I forlængelse af vores tradition om publikumevents har vi i år fundet på Ghettoblasteren. Den er kommet til i samarbejde med Roskilde Festival," fortæller sponsorchef for Tuborg Peter Giacomello. Hvert år har Tuborg fundet på noget nyt at overraske publikum med. Der har blandt andet været en svævebane, et pariserhjul, en swimmingpool, en bodega, flere fotobokse - og nu en ghettoblaster. "Vi strækker os langt for at kunne tiltale publikum, og levere en event, der er god nok til at kunne konkurrere med andre tiltag rundt omkring - og så skal vi også brande Tuborg samtidig. Hvert år vil vi levere noget, der er så nyt og spændende, at folk søger det," forklarer Peter Giacomello.

Tuborgs ghettoblaster er indbygget i en lastbil og kører rundt på de forskellige pladser hele ugen. Ghettoblasteren er skabt i samarbejde med Tuborg Fondet og Roskilde Festival.

"Vi regner bestemt med, at den kommer igen næste år," fortæller sponsorchef for Tuborg Peter Giacomello og tilføjer "vi er virkelig spændte på at finde ud af, hvordan folk tager imod den. Indtil videre går det godt. Vi håber, vi gør publikums Roskilde Festival-oplevelse bedre."

Pressekontakt


Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater