01/07-15
-
Pressemeddelelse
Brøndby IF og Carlsberg udvider samarbejde
Brøndby IF og Carlsberg har aftalt at forlænge og udvide samarbejdet med yderligere fem år, når den nuværende aftale udløber med udgangen af 2015. Den nye aftale løber frem til 2020 og i det udvidede samarbejde bliver Carlsberg Brøndby IF's "official beer partner", ligesom den gamle Apollo-tribune fremadrettet bliver til Carlsberg-tribunen.
Brøndby IF er et nationalt brand som rammer breddere og længere ud end nogen anden klub i Danmark, og vi er derfor glade for at fortsætte samarbejdet med Carlsberg, som har et stærkt engagement i fodbold både i Danmark og internationalt. Som klub har vi sat os selv klare sportslige og kommercielle ambitioner i Vision 2017 som vi arbejder benhårdt hen imod, og den udvidede aftale med Carlsberg som "official beer partner" er en understregning af at vi er på rette vej", siger kommerciel direktør Henrik Bartholdy.
"Vi er stolte og glade over at kunne forlænge samarbejdet med en af Danmarks største klubber, med fans over hele landet. Og vi ser med tilfredshed, at Brøndby igen er tilbage i toppen af dansk fodbold", siger sponsorchef Peter Giacomello.
Carlsberg er blandt andet sponsor for EURO 2016 og Premier League i England og samarbejder ligeledes med andre superligaklubber i Danmark.