Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-16   -   Pressemeddelelse

Carlsberg klar med danske EM aktiviteter

Onsdag den 2. marts er der 100 dage til åbningen af UEFA EURO 2016™ turneringen i Paris, hvor Carlsberg er officiel ølsponsor. Carlsberg løfter i dag sløret for den fulde kampagne for europamesterskabet både globalt og i Danmark, og lover at levere på løftet om at "gøre det bedre for fansene".

For første gang i turneringens historie spiller 24 hold i forhold til kun 16 i 2012. De vil konkurrere over en hel måned, fra 10. juni til 10. juli 2016. Turneringen består af 51 kampe, en stigning fra 31 kampe i 2012, der afvikles i ti forskellige byer over hele Frankrig.

Inddragelse af fansene gennem digitale kanaler der kobler produkt og social media vil være topprioritet for Carlsberg under EM. Den mest ambitiøse digitale kampagne fra Carlsberg i løbet af et EM vil resultere i en ny serie af banebrydende digitale aktiveringer, som vil engagere forbrugerne både før og under turneringen. I Danmark skydes Carlsbergs kampagne i gang i april med konkurrencen: "Vind den ultimative EM oplevelse med Carlsberg til kvartfinale i Paris",- hvor Carlsberg sender en lang række forbrugere ned for at opleve EM slutrunden på helt tæt hold.

Derudover sender Carlsberg én heldig dansk fan ned for at overrække Carlsberg 'Man of the Match' trofæet til en af kvartfinalerne. Samtidig kan danske fans under selve slutrunden medvirke i Carlsbergs globale 'Man of the Match' konkurrence. Fans over hele verden få mulighed for at stemme på Carlsberg 'Man of the Match' og den heldige vinder af den globale konkurrence overrækker trofæet til selve finalen i Paris.

Den internationale EM kampagne bygger op omkring "Probably the best beer in the world", og timingen falder sammen med, at Carlsberg i sidste måned overgik til det velkendte reklameslogan. Relanceringen af "Probably the best beer in the world" understreges med over 2000 udstillinger i landets butikker og store Carlsberg fanfester på barer og værtshuse landet over, og samtlige Carlsberg ansatte - fra manden på gulvet til direktøren - skal ud og bygge kampagneudstillinger på barerne og i butikkerne op til EM.

Jeppe Boel, Senior Brand Manager, Carlsberg:

"Selvom Danmark desværre ikke er med, er årets EM stadig en kæmpe begivenhed for Carlsberg i Danmark. Carlsberg Danmark solgte ved sidste store internationale slutrunde, VM i Brasilien i 2014, mere end 1 million liter Carlsberg Pilsner mere sammenlignet med sommeren 2015, hvor der som bekendt ikke var en tilsvarende stor slutrunde. I April måned lancerer vi en stor kampagne, hvor danske fans kan vinde 'Probably the best VIP ture' ned til de store kampe med Carlsberg. Vi kommer til at skabe unikke oplevelser for danske fodboldfans, der gerne vil opleve EM helt tæt på. Til selve slutrunden til sommer følger vi op med en lang række aktiviteter, vi ikke vil løfte sløret for endnu".

Carlsbergs fokus på at sætte fansene i centrum sker ikke kun online, men Carlsberg bringer også de officielle UEFA EURO 2016™ trofæ til England, Irland, Belgien og Danmark. Dertil kommer billetkonkurrencer og adgang til Carlsbergs Globale Ambassadør, legenden Peter Schmeichel.

I overensstemmelse med sin forpligtelse til at fremme ansvarligt alkoholindtag har Carlsberg til hensigt at køre en række oplysningskampagner, der tilskynder fans til at nyde deres øl ansvarligt. Aktiviteterne vil finde sted i Carlsbergs fanzoner i Frankrig og andre markeder.

Carlsberg har sponsoreret UEFA EURO turneringer konsekvent siden 1988.

Pressekontakt

Kasper Elbjørn
  +45 4179 1416

Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater