Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-16   -   Pressemeddelelse

Carlsberg og MCH går sammen om nye oplevelser

Carlsberg og MCH A/S (Messecenter Herning) indgår et strategisk partnerskab, hvor målet er at udvikle nye oplevelser og arrangementer i fællesskab.

Carlsberg leverer mere end blot velsmagende øl og vand i hanerne i MCH, når samarbejdet mellem de to virksomheder, som allerede har mere end 30 gode år på bagen, nu går ind i et nyt og spændende kapitel.

- I fællesskab skal vi udvikle nye arrangementer og oplevelser. Vi har et værdifællesskab, et helt særligt match og en gensidig dedikation til at ville gøre en forskel og tænke nyt, når det gælder oplevelser. Så jeg glæder mig over udsigten til helt nye perspektiver gennem fælles nytænkning, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Det strategiske partnerskab gælder for begge matrikler samt Danmarks største multiarena, Jyske Bank Boxen.

Helt konkret kommer partnerskabet til at udløse en udvikling af arrangementer via Tuborg Musik, som er Danmarks samlingssted for livemusikken. Desuden består partnerskabet også i at gøre de allerede gode oplevelser endnu bedre for besøgende ved udvidet sortiment til udvalgte arrangementer og aktiviteter både online og offline.

Hos Carlsberg glæder Carsten Hänel, administrerende direktør i Carlsberg Danmark, sig over det nye strategiske partnerskab. Han ser især frem til brand-aktivering af Tuborg og Carlsberg.

- MCH er en stor og vigtig partner for Carlsberg og spiller en vigtig rolle i Danmark, når det handler om at trække store musiknavne og sportsarrangementer til. Vi værdsætter den mangeårige relation og er glade for at blive budt endnu tættere indenfor. Partnerskabet vil åbne op for helt nye muligheder, når vi fremover skal arbejde tættere sammen om at skabe endnu flere gode oplevelser med live-musik og store sportsøjeblikke, siger Carsten Hänel.

- Netop live-musik og sport hører tæt sammen med Carlsbergs brands, og jeg er sikker på, at vi sammen kan hæve barren for kommende arrangementer med øget fokus på en endnu bedre kundeoplevelse for de mange gæster, som hvert år besøger MCH, fastslår Carsten Hänel.

Det strategiske partnerskab er et nyt tiltag hos MCH i bestræbelserne på at udvikle fælles forretningsinteresser både med MCH og imellem de strategiske partnere.

Billeder


Pressekontakt

Jacob Vigsø Hermansen
Carlsberg Danmark: Key Account & Event Director
  2222 6555

Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater