21/01-11
-
Pressemeddelelse
Dansk iværksætter vil revolutionere bankernes aktie- og valutainformation
Lars Tvede, kendt dansk iværksætter og medstifter af virksomheden CarryQuote, lancerer i dag en global aktieservice, der giver danske banker mulighed for at tilbyde kunder og ansatte en seriøs aktieservice med realtidsinformation om finansmarkederne til en billig pris. Og ambitionen er klar - Lars Tvede vil revolutionere bankernes aktie- og valutainformation.
Iværksætter, børshaj og forfatter til blandt andet Supertrends og Børshandlens Psykologi. Lars Tvede, der er bosat i Schweiz og medstifter af virksomheden CarryQuote, løfter i dag sløret for sit nyeste projekt. En global, mobil aktieservice, der har potentialet til at revolutionere bankernes aktie- og valutainformation.
Servicen ved navn CarryQuote Enterprise CNBC Edition™, der lanceres i samarbejde med den globale tv-station CNBC, giver banker og finansielle virksomheder en helt ny mulighed for at tilbyde realtidsinformation om finansmarkederne til deres kunder og ansatte. Direkte på deres smartphones, lap-tops eller tablets og til en pris, der er langt under de øvrige services på markedet.
I dag får man typisk aktie- og valutakurser med 15-20 minutters forsinkelse, med mindre man benytter sig af en live data streaming-løsning fra firmaer som Bloomberg og Reuters. Her er prisen over 1.500 USD pr. måned, hvilket afskrækker de fleste investeringsivrige danskere. Det ønsker Lars Tvede at gøre op med. Den nye service tilbyder derfor brugerne 'on demand' realtidsinformation frem for live streaming.
"Man kan sammenligne det med iTunes, som står for en ny måde at købe musik på. Hvorfor købe en hel CD, når man kun er interesseret i én sang? Det er det samme, der gør sig gældende med CarryQuote - her betaler man også kun for de kurser, man er interesseret i," siger medstifter af CarryQuote, Lars Tvede.
Med den nye service ønsker Lars Tvede at åbne bankernes øjne for de mobile platforme som smartphones og iPads. For bankerne har indtil nu været tilbageholdende i forhold til at imødekomme kundernes behov for mobil information om finansmarkederne.
"Mange finansielle virksomheder kan godt se værdien af at tilbyde aktieinformation via de mobile platforme, men er ikke villige til at foretage de massive it-investeringer, der er nødvendige for at udvikle deres egen service. CarryQuote Enterprise CNBC Edition giver bankerne en meget billigere mulighed for at levere realtidsinformation om finansmarkederne i deres eget navn," udtaler Lars Tvede, medstifter af CarryQuote.
CarryQuote Enterprise CNBC Edition er baseret på Software as a Service-teknologi (Saas) og er kompatibel med alle større mobile platforme. Servicen dækker alle aktivklasser og leverer information fra mere end 95 procent af de globale markeder. Derudover har brugerne adgang til live CNBC TV og over 200.000 videoklip.
For mere information om CarryQuote Enterprise CNBC Edition: www.carryquote.com.
###
Om CarryQuote AG
CarryQuote® genopfinder måden, hvorpå finansielle virksomheder og private investorer tilgår, bruger og leverer finansiel information. CarryQuotes prisvindende mobile applikation, der er skræddersyet til en dagligdag, hvor vi altid er på, er den første tjeneste nogensinde, der kosteffektivt leverer realtidsinformation om de finansielle markeder til smartphones, iPads og bærbare computer. Virksomhedens private label løsning giver brugerne adgang til alle større børser, dækker alle aktivklasser og over 95 procent af de globale markeder. Derudover har brugerne adgang til CNBC nyheder, on-demand video, live TV samt analyser. CarryQuote bruger en unik mobil SaaS-baseret teknologi, der er kompatibel med de fem største mobile platforme - Blackberry, iPhone/iPad, Android, Symbian og Windows Mobile. Besøg www.carryquote.com for mere information.
Om CNBC
Med CNBC i USA, CNBC i Asia Pacific, CNBC i Europa, Mellemøsten og Afrika, CNBC World og CNBC HD+, er CNBC kendt som verdens førende finansielle nyhedskanal, der når ud til mere end 390 millioner hjem verden over. Derudover leverer CNBC daglige business updates til 400 millioner kinesiske hjem via China Central Television (CCTV). De 16 timers live business TV, der sendes hver dag i Nord Amerika (hverdage fra 04.00 til 20.00) produceres på CNBC's global hovedkontor i Englewood Cliffs, N.J. CNBC.com og CNBC Mobile Web (mobile.cnbc.com) leverer aktiekurser i realtid, breaking news og analyser fra CNBC samt markeds- og præmarkedsdata. Derudover tilbyder CNBC.com videoer, live streaming af begivenheder samt branche- og emnespecifikke blogs fra vores prisbelønnede journalister og gæster. CNBC Radio leverer business nyheder og information til mere end 150 radiostationer i USA. Besøg www.nbcumv.com/cnbc/
Relevant information
http://www.carryquote.com