05/05-09
-
Pressemeddelelse
Oplev Danmarks største og mest ekstravagante modeshow
Copenhagen Fashion Week er blevet en fast del af kalenderen hos indkøbere verden over. Modeugen i København er blevet lige så vigtig at besøge som den i Milano, Paris og New York.
For at komme på højde med de andre modebyer mangler vores hovedstad dog en enkelt ting:
Den store pompøse gallabegivenhed.
Tunes On Fashion bliver et stort spektakulært mode- og koncertshow på Det Kongelige Teater - Gammel Scene den 8. august 2009, kl. 20:00.
Gallashowet byder på catwalk fra seks af Danmarks top designere, en upcoming designer, samt live optrædener af udvalgte danske artister. Ved at bringe to af de mest populære og kreative brancher sammen, er der lagt op til en ekstravagant oplevelse af de helt store.
Designere man kan opleve på catwalken denne aften er:
Designers Remix - Noir - Malene Birger - Bruuns Bazaar - Stine Goya - Munthe Plus Simonsen og det nye upcoming navn Borcher.
Artister live on stage:
L.O.C, Aura Dione, Tina Dickow , Lulu Rouge, Szhirley, Who Made Who, Mike Sheridan og Oh Land.
Aftenens konferencier: Camilla Ottesen, kendt fra DR.
Alle stiller op i den gode sags tjeneste og overskuddet fra Tunes On Fashion går til Red Barnet.
Billetterne er lige nu i udbud til toppen af dansk erhvervsliv, men interesserede kan også købe billet og støtte den gode sag. Tunes On Fashion byder alle velkommen til en mode- og musikoplevelse ud over det sædvanlige.
Billetpris: 800 kr. - 1200 kr.
Billetter kan købes hos Billetnet fra 01.06.2009
"Enhver er sig selv nærmest, men ingen er sig selv nok. Tunes On Fashion er et godt eksempel på, at overskud og luksus går fint hånd i hånd med social bevidsthed og omtanke for verdens udsatte børn. "
Generalsekretær for Red Barnet, Mimi Jakobsen.
Du kan følge med i optakten til arrangementet på hjemmesiden www.tunesonfashion.dk der også byder på eksklusive interview og artikler.
"Tunes On Fashion er et fantastisk initiativ hvor man endelig kombinerer forskellige kunstarter, i dette tilfælde det bedste af det bedste af musikken og modebranchen. Vi er utrolige stolte af at være en del af dette projekt!
Direktør Trice Thomsen, Elite Models.
"Vi laver generelt ikke så mange velgørenheds arrangementer i Danmark, men det er en ære og et privilegium, at deltage, hvor man kan være med til at gøre en forskel".
Topdesigner Bjørn Bruun, Bruuns Bazaar.
"På Costume er vi meget glade for og stolte over at kunne være med til et arrangement, der støtter så god en sag. Vi synes, det er fantastisk, når mode og velgørenhed på den her måde kan følges ad. Og det vil vi som modemagasin rigtig gerne hjælpe til med. Det er jo en måde, hvor mode - der jo ellers ofte handler om én selv - kan være med til at gøre verden til et lidt bedre sted".
Chefredaktør Rikke Agnete Dam - Costume
Presseakkreditering skal ske senest 01.06.2009. Der er et begrænset antal pladser.
Relevant information
http://www.tunesonfashion.dk