Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-07   -   Pressemeddelelse

En national dag for balance

Den 30. oktober 2007 får alle danske virksomheder en særlig anledning til at sætte fokus på, hvordan vi kan få et liv uden stress og i bedre balance mellem arbejde og familie. Det sker i forbindelse med Den Nationale Dag for Work Life Balance, som arrangeres af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF).

- Vi synes at det er en rigtig god ide at bruge 20 minutter på at snakke balance, hvor man samtidig kan have det lidt sjovt og lære hinanden endnu bedre at kende rundt omkring på arbejdspladserne. Det er så vigtigt at vi hele tiden er opmærksomme på at forebygge stress og så kan man sammen med kollegerne være med til at fejre Den Nationale Dag for bedre balance, siger Helle Rosdahl Lund, der er stifter af CBAF og ophavskvinden til forskellige arrangementer og aktiviteter omkring Work Life Balance.

Initiativer rundt omkring i de danske virksomheder følges op af en konference i København, hvor bl.a. politidirektør Hanne Bech Hansen fortæller, hvordan hun har formået at gøre karriere under hensyntagen til livets forskellige faser.

- Politidirektøren er et eksempel på at det kan lade sig gøre at kombinere karriere og familieliv og det er det vi gerne vil opnå med dagen, at hele Danmark sætter sig ned bare et øjeblik, f.eks. i forlængelse af frokostpausen, og snakker balance, arbejdsglæde og livskvalitet. Alle undersøgelser viser nemlig at det kan ses på bundlinien i virksomheden, når medarbejderne er i balance, siger Helle Rosdahl Lund.

Jens Moberg, der har et topjob som vice president i Microsoft, er protektor for dagen, hvor Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familielivs priser som Danmarks mest familievenlige virksomhed og mest familievenlige chef vil blive uddelt for 2. gang.

Fakta: Sådan gør du:
Sæt tid af den 30. oktober, hav det sjovt og sæt fokus på et (arbejds-) liv i balance på den nationale balancedag.

- Gør det sammen med dine kollegaer
- Små ting kan gøre forskellen
- Hent inspiration hos CBAF.dk
- Vær med når hele Danmark samles om emnet og giv jeres input

Ideen:
Der sker noget, når vi gør noget sammen. Balance, arbejdsglæde og livskvalitet er et ønske for alle. Og nu er muligheden der for at skabe løsninger: Hvad giver dig og din arbejdsplads balance og arbejdsglæde?
Giv dine input og få ideer til balancedagen på www.cbaf.dk

Alle kan være med. Det kræver ikke den store forberedelse. Tag eventuelt de 20 minutter i forlængelse af frokostpausen, eller som en kombination af en pause og arbejdstid. Det der passer bedst til din afdeling.

Tilmeld dig: Du kan tilmelde dig Balancedagen her
http://firma.cbaf.dk/default.aspx?id=m9s2

Relevant information

http://www.cbaf.dk


Pressekontakt


Firma

CBAF
Strandvejen 329
2980 Kokkedal, Danmark

  +45 70 23 22 21
  +45 40 14 73 60

http://www.cbaf.dk

Modtag nyheder fra CBAF på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater