Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-09   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde om Balancepris

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigere end nogensinde. Derfor går de to førende vidensmiljøer i Danmark sammen om at udbrede gode erfaringer og anerkende de arbejdspladser, der gør det bedst.

Medarbejdere der har en balance mellem deres arbejdsliv og deres privatliv er gode medarbejdere. De er mere produktive og de er mindre syge og mindre stressede. For både medarbejdere, arbejdspladser og for samfundet er det guld værd at finde den svære balance.

To vidensmiljøer har specialiseret sig i at hjælpe arbejdspladser og medarbejdere med at finde balancen. Det er Great Place to Work Institute og Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, der begge har uddelt en Balancepris hvert år. Fra og med 2009 vil vidensmiljøerne uddele én samlet balancepris. Great Place to Work Institute vil gennem sine årlige kortlægninger af gode arbejdspladser i Danmark identificere og nominere kandidaterne til prisen. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv vil derefter med sit ekspertpanel identificere den absolut bedste arbejdsplads på området blandt de nominerede kandidater.

"Vi er meget glade for samarbejdet", siger dir. Helle Lund fra Center for Balance mellem Arbejdsliv og Privatliv. "I forhold til vores hidtidige arbejde betyder det, at de bedste arbejdspladser på området kan blive anerkendt ikke kun i Danmark, men nu også i hele Europa". I 2009 vandt ATP således ikke bare den danske balancepris, men steg helt til tops og vandt også Great Place to Work's europæiske balancepris.

"For os betyder det meget, at kunne trække på CBAFs specifikke ekspertise på balanceområdet", siger dir. Kim Møller fra Great Place to Work Institute. "Vi dækker jo et bredere felt end balanceområdet, så den dybe ekspertise netop her komplementerer vores egen på en virkelig god måde. Jeg er desuden glad for at vi så kun har en balancepris i Danmark. Ingen har interesse i at der går inflation i priserne til de gode arbejdspladser".

Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF) har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, arbejdspladser og organisationer med at skabe vækst og balance til gavn for både den enkelte, arbejdspladser og samfund.

Vi bidrager til at skabe attraktive arbejdspladser baseret på forretningsorienterede mål samt individuel balance og livsglæde. Medlemsvirksomhed for arbejdsgivere, der har fokus på at blive de bedste arbejdspladser og gøre en samfundsmæssig forskel.

Kim Møller, Great Place to Work® Institute, tlf. 33 69 13 69, email: office@greatplacetowork.dk

Relevant information

http://www.cbaf.dk


Pressekontakt


Firma

CBAF
Strandvejen 329
2980 Kokkedal, Danmark

  +45 70 23 22 21
  +45 40 14 73 60

http://www.cbaf.dk

Modtag nyheder fra CBAF på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater