11/01-11 - Pressemeddelelse

Arbejdsnakomani - en tabersag for alle - Der skal handling til på flere niveauer

Arbejdsnarkomaner mister evnen at omstille sig til nye og mere praktiske arbejdsmetoder, sætter familielivet og kærlighedslivet over styr, og børn, arbejde og den enkelte bliver tabere.

Arbejdsnarkomani griber om sig - og kvaliteten og team work på arbejdspladsen falder

Arbejdsomhed, pligtfølelse og selvdiciplin er med til at drive arbejdsnarkomaner. Dette er selvfølgelig gode egenskaber. Men ikke når det tager overhånd, og overdrives så meget, at det bliver "usundt" for det enkelte menneske. Det er i den sammenhæng at vi kan tale om "arbejdsnarkomani", som altså viser sig ved en "overdrevet" og næsten tvangsbetonet arbejdsaktivitet og manglende evne til at slappe af og nyde livet ved siden af arbejdet.

Mange arbejder over fordi, arbejdet er sjovt, det giver dem et kick. Og arbejdspladsen har fået rollen, som det primære sted for personlig udvikling. Men arbejdsnarkomani kan også komme af behovet for at tjene penge, eller fordi man er på en arbejdsplads, hvor man er meget på arbejde.
Men arbejdsnarkomaner er ikke en gevinst for arbejdspladsen. Rent faktisk viser flere nye undersøgelser at folk med arbejdsnarkomani er mindre kreative i deres arbejde. De bliver i længere tid bliver ved med at arbejde i traditionelle og mindre hensigtsmæssige baner i stedet for at omstille sig til nye og mere praktiske arbejdsmetoder. De er også uproduktive. Forskningsartiklen "arbejdsnarkomani - hvad beror det på?" fra Psykologisk Institut, Århus Universitet peger på, at mange med arbejdsnarkomani f slet ikke får så meget arbejde fra hånden, som deres enorme forbrug af arbejdstid kunne give forventninger om. Arbejdsnarkomaner bruger måske nok længere tid end andre, men ofte er deres arbejdsgang præget af overdrevet pedanteri, så de alligevel ikke får udrettet så meget. Så når arbejdspladsen kikker på kvaliteten og mængden af det udførte arbejde for arbejdsnarkomaner, er der god grund til at gribe ind.

Der er lige som ved alkoholmisbrug flere forskellige faser af arbejdsnarkomani. Som med andre typer af afhængigheder vil arbejdsnarkomaner have svært ved at anerkende, at de har et problem. Og jo senere hjælpen kommer, jo sværere er det at få arbejdsnarkomaner til at anerkende deres afhængighed. I værste fald med sygdom og døden som resultat.

Der skal handling til på flere niveauer

Arbejdsnarkomani har store konsekvenser - ikke blot for den enkelte arbejdsnarkoman, men både for børnene, familien - arbejdspladsen og ikke mindst samfundet.

Derfor skal der handling til på flere niveauer:

Den enkelte:
Det er de første faser, hvor man kan hjælpe arbejdsnarkomaner med gode råd og værktøjer til selvhjælp og dialog med familie og arbejdspladsen. Jo længere ind man kommer i arbejdsnarkomani - senere faser, så skal man have en anden form for hjælp.

1. Anerkend at du har et problem
2. Find nogle der kan støtte op om dig medens du ændre adfærd
3. Lær at sætte grænser for arbejde, og drop overperfektionismen
4. Få talt sammen i familien - hvad vil vi med vores familie, hvordan vil vi være sammen og hvordan støtter vi hinanden i forhold til job, par og familie
5. Find et frirum til både at være os selv - som individer og som familie

Arbejdspladsen:
Arbejdspladsen har en stor rolle. Det handler både om arbejdspladsen egen kvalitet, produktivitet og bedømmelse af at være den bedste arbejdsplads:
· Vær opmærksom på medarbejdere der kan have symtomer på arbejdsnarkomani
· Sæt fokus på arbejdspladskulturen - hvordan arbejder vi her. Hvor meget overarbejde har vi, som vi måske ikke behøves? Hvor lange perioder har vi med overarbejde for at nå et mål - og hvordan får vi sikret at medarbejderne får tid til at restituere sig? Hvad laver folk, når de er længe på arbejdspladsen?
· Brug lederansvaret - og tag dialogen med den pågældende medarbejder og lav en plan for, hvordan medarbejderen kan komme ud af arbejdsafhængighed
· Uddan ledere og medarbejdere i selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere - dette er en af vor tids største udfordringer
· Sæt grænser for det grænseløse arbejde

Samfund:
Som samfund er der gennem årene sket et skred i holdningen til arbejde. Der er et krav om flere arbejdstimer, arbejdet er iscenesat som stedet, hvor man udvikler sig - modsat familien, vi ser samfundsudviklingen i familiepolitikken, hvor balance mellem arbejde og privatliv i sær handler om længere åbningstider i institutionen, madordninger i børnehaven og Balancepris til virksomheder, hvor de syge børn kan komme med på arbejde.
Men som samfund har vi et ansvar. Og et stop for arbejdsnarkomani og en bæredygtig familiepolitik er netop et middel til øget velfærd og højere produktivitet:
· Samfundsmæssigt skal vi have fokus på bæredygtig udvikling - også i forhold til arbejdstid, balance og helbred - samt det at vi som samfund har brug for børn - tænk bare på hele den industri der er - alle de arbejdspladser, der lever af at lave produkter til børn
· Få italesat at det faktisk er ok at være en familie - som den moderne familie nu ser ud
· Få italesat at personlig udvikling kommer mange steder fra: familie, deltagelse i frivilligt arbejde, idrætsforeninger o.s.v.

Hvem er CBAF:

Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF) har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, arbejdspladser og organisationer med at skabe vækst og balance til gavn for både den enkelte, arbejdspladser og samfund.
Virksomheder, ledere og familier er medlem af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv

Familiezonen: http://familie.cbaf.dk/
Virksomhedszone: http://firma.cbaf.dk/