13/01-11
-
Pressemeddelelse
Ledere tilslutter sig Charter for Balance og Fleksibilitet
Charter for Balance og Fleksibilitet - er det forum, hvor toneangivende ledere sætter fremtidens bedste praksis inden for ledelse, balance og fleksibilitet til fordel for lederskab, resultater og bæredygtighed.
Bag charteret står Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF.dk). "Vi har igennem vores 5 års levetid sat fokus på bæredygtig velfærd under motto´et "Balance for vækst - for den enkelte, arbejspladserne og samfundet". Vi har uddelt balancepriser for virksomheder og ledere. "siger Helle Rosdahl Lund." Men med Charter for Balance og Fleksibilitet går vi et skridt videre. Charter for Balance og Fleksibilitet er det forum, hvor toneangivende ledere sætter fremtidens bedste praksis inden for ledelse, balance og fleksibilitet til fordel for lederskab, resultater og bæredygtighed.
"Vi har selv lavet en undersøgelse, der viser at over 80 % af de adspurgte virksomhedslederne ser fleksibilitet som et strategisk værktøj. Mere end 93 % mener endda, at brugen af fleksibilitet kan være med til at forbedre driften samtidig med at fleksibilitet i tid og sted er vigtig for vurderingen af en arbejdsplads som et attraktivt sted at være for såvel ledere som medarbejdereMed charteret kan virksomhederne få nogle værktøjer til at nå målet og samtidig opnå anerkendelse for deres indsats," siger Helle Rosdahl Lund.
Formålet med Charter for Balance og Fleksibilitet er:
· At gøre kvaliteten af arbejdsliv til en strategisk prioritet, herunder balancen mellem arbejde og privatliv
· At øge viden og aktivt forbinde den formelle forskning og den uformelle frontlinjes erfaringer i nye veje til bedste praksis og ledelse (vidensdeling) inden for balance og fleksibilitet
· At fremme brugen af fleksibilitet i tid og sted
· At fremme "Innovation" - ny 'bedste praksis' for fleksibilitet og balance
· CSR - People, Profit, Environment - at komme med værktøjer til indarbejdelse af fleksibilitet og balance
· CSR - deltagende virksomheder kan synliggøre deres arbejde med fleksibilitet og balance (Virksomhed Plus)
Mange ledere har allerede tilmeldt sig.
"Jeg er overbevist om, at fleksibilitet og balance er afgørende faktorer i at tiltrække og fastholde de allermest talentfulde medarbejdere nu og fremover. At skabe resultater i en højtspecialiseret vidensorganisation kræver medarbejdere, der oplever at de bliver set og taget alvorligt som hele mennesker med et indholdsrigt liv på og uden for arbejdspladsen. Hvis man ønsker at sætte mangfoldigheden i spil og slippe kreativiteten løs er det min erfaring, at det kræver tillid mellem ledelse og medarbejdere. En grundlæggende tillid til at medarbejderne kan og vil lede deres egen tid og opgaveløsning inden for et "stillads" bestående af fælles normer, værdier, faglige fundamenter og processer - snarere end via regler og kontrol" siger Dorthe Sørensen, Direktør, SCKK"
Og Inger Høedt-Rasmussen, Vicedirektør i ABB er enig. "Det der driver mig til at deltage i Charter for Balance og Fleksibilitet er et ønske om at AAB, hvor jeg er vicedirektør, får manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: Vision - At du i dit arbejdsliv - bli'r lykkelig og effektiv!"
Se mere på www.cbaf.dk om formål, program og tilmelding.
Om CBAF.DK
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF) har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, arbejdspladser og organisationer med at skabe vækst og balance til gavn for både den enkelte, arbejdspladser og samfund.
Andre initiativer: Tænketanken Balance mellem Arbejde og Familieliv, 2005
Priserne: Familievenlig virksomhed og Familievenlig Chef: se mere på http://www.worklifebalance-prisen.dk/
Den nationale uge for work life balance samt Balancedagen, 2006,2007 samt 2008 se mere på http://www.balancedagen.dk
Relevant information
http://www.cbaf.dk
Firma
CBAF
Strandvejen 329
2980 Kokkedal,
Danmark
+45 70 23 22 21
+45 40 14 73 60
http://www.cbaf.dk