Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/03-13   -   Pressemeddelelse

Work-Life Balance 2.0

Vi står ved en skillevej: vil vi blive hængende i gamle ledelsesparadigmer, eller vil vi videre? En ny bog Work-Life Balance 2.0 - Resultater, arbejdsglæde, motivation og engagement, dikterer opgør med gamle tænkemåder. Vi er nødt til at nytænke arbejdsbegrebet, og ikke mindst de rammer vi arbejder i. Hvordan skal vi lede i en tid, hvor ledere skal mestre globalisering, klimaforandringer, og at individet fylder mere end kollektivet for medarbejdere? Derudover står vi med begge ben i en digital livstil, som har skubbet til work-life balancen i medarbejderes arbejdsliv og givet ledere nye ledelsesudfordringer, ydermere er Danmarks konkurrenceevne faldende - svaret på det har fra flere sider været at vi skulle arbejde mere og til lavere løn. Helle Rosdahl Lund og Kim Reich går i en anden retning i Work-Life Balance 2.0. Vi skal konstant have et fokus på værdien af det arbejde vi udfører. Derfor skal vi hele tiden spørge os selv og afstemme med vores leder: Hvad betyder det arbejde jeg laver nu for virksomheden og bundlinjen? Når både virksomheden og jeg de mål vi har sat for henholdsvis vækst og personlig balance?

Work-Life Balance 2.0 handler om hvordan ledere leder mennesker - ikke organisationer - i et tidsløst perspektiv, hvor arbejdsformen er flydende, og alle medarbejdere er forskellige - med hver deres behov, forventninger og drømme. Det handler om at bygge bro over den firdobbelte generationskløft og om at kunne tiltrække de bedste. Dermed er work-life balance 2.0 ikke bare en opgradering af det gamle styresystem for balance. Det er en helt ny ledelsesfilosofi, hvor vi gennem ny arbejdsglæde, motivation og engagement når de ønskede resultater. Skal vi lykkes, må vi bryde endegyldigt med de tanker og strømninger i ledelsesarbejdet, som har rødder i det mere end 100 år gamle industrisamfund.

"Vi er i en situation, hvor vi ikke kan blive ved med at tænke og handle, som var vi primært et industrisamfund", udtaler Helle Rosdahl Lund. "Vi har så meget ny viden fra både forskning og praktiske erfaringer, som viser, at når vi arbejder med mennesker og skal konkurrere interna-tionalt skal vi handle og tænke anderledes. Ellers mister vi momentum og vores konkurrenceevne falder. Det er nu, vi skal handle."

Om forfatterne

Helle Rosdahl Lund er direktør, ledelsesrådgiver og foredragsholder. Hun har arbejdet med ledelse, strategi, forretningsudvikling, HR og etablering af virksomheder i Danmark og udlandet og er formand for Tænketanken CBAF - Balance mellem arbejdsliv og familieliv (2005) og Fremtidens bedste ledelsespraksis (2012).

Kim Reich er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Han har tidligere arbejdet som chefredaktør på en af landets største lokalaviser samt været redaktør og informati-onsmedarbejder hos Danske Civiløkonomer.

Om bogen
Work-life balance 2.0 - Resultater, arbejdsglæde, motivation og engagement af Helle Rosdahl Lund og Kim Reich udkommer hos Gyldendal Business den 15. marts 2013.


Yderligere information om anmeldereksemplar
Benedikte Marcussen, Gyldendal Business: 3375 5715 eller gbbm@gyldendal.dk


Relevant information

http://www.cbaf.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

CBAF
Strandvejen 329
2980 Kokkedal, Danmark

  +45 70 23 22 21
  +45 40 14 73 60

http://www.cbaf.dk

Modtag nyheder fra CBAF på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater