18/11-13
-
Pressemeddelelse
Ny digital medlemsklub, for familier, der vil have bedre balance
Det gode, balancerede arbejds- og familieliv er sandsynligvis tættere på, end du tror. Måske vil det gøre en afgørende forskel med en ugentlig maddag til børnene eller at bestille dagligvarerne på nettet. Eller hvad med en dialog med chefen om et par familievenlige tiltag på arbejdspladsen?
Det gode, balancerede arbejds- og familieliv er sandsynligvis tættere på, end du tror. Måske vil det gøre en afgørende forskel med en ugentlig maddag til børnene eller at bestille dagligvarerne på nettet. Eller hvad med en dialog med chefen om et par familievenlige tiltag på arbejdspladsen?
En ny digital medlemsklub, Balance i Familien, går netop nu i luften. Klubben er skabt af to kapaciteter indenfor udvikling af moderne familieliv: Helle Rosdahl Lund, der er stifter af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv og Marie Kraul, der blandt er foredragsholder og medforfatter til bogen Børn skal da arbejde.
OVERSKUELIGE VÆRKTØJER
"I en travl, moderne familie kommer forældrene hurtigt så langt ind i "hamsterhjulet", at de ikke kan overskue selv de mindste forbedringer, for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ærgerligt, for det er sjældent de store dramatiske tiltag, der er nødvendige," forklarer Helle Lund.
Marie Kraul supplerer:
"Netop de fortravlede familier orker ikke at læse tykke bøger, bruge coaches og hvad de ellers tilbydes for at løse deres stressproblem. Men vi ved, at de godt kan overskue at sætte sig ved computeren og en gang om måneden se på en god guide eller værktøj, som de kan gå direkte tilbage i familien og bruge. De små forbedringer starter en god cirkel, og pludselig lever de mere i overensstemmelse med deres egne ønsker."
ET ENKELT SET-UP
Set-uppet i klubben er enkelt: Man melder sig ind for kr. 75 per måned og modtager hver måned et værktøj, en guide eller en øvelse udover adgang til et lukket chatforum og medlemsfordele. De månedlige produkter kommer i form af audios, webinars, skriftlige øvelser, livearrangementer mv. og er strikket sammen, så alle får noget ud af dem, uanset familie- eller arbejdstype. I november måned vil medlemmerne få en guide til at lave et visionboard for det familie- og arbejdsliv, de drømmer om. Måneden efter handler det om at holde jul på en autentisk og balanceret måde.
Balance i Familien fejrer lige nu lanceringen ved at give rabat ind til 15. december på medlemskab af klubben. Melder du dig ind inden da, får du 3 måneders medlemskab for to måneders pris. Vil du først se tingene an, kan du skrive dig op til klubbens nyhedsbrev og modtage en gratis guide til, hvordan du får indført fast maddag for børnene.
Se mere på www.balanceifamilien.dk
Relevant information
Klub for travle børnefamilier - Familie i Balance
http://www.balanceifamilien.dk
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
http://www.cbaf.dk
Pressekontakt
Helle Rosdahl Lund
Direktør
+45 40 14 73 60
Firma
CBAF
Strandvejen 329
2980 Kokkedal,
Danmark
+45 70 23 22 21
+45 40 14 73 60
http://www.cbaf.dk