07/05-10
-
Pressemeddelelse
CBB Mobil tager kampen op mod de store mobilselskaber
CBB Mobil er et af landets mindste mobilselskaber, men det skræmmer ikke CBB - tværtimod ser de deres størrelse som en styrke. I den seneste marketingkampagne erklærer CBB Mobil krig mod de store selskaber og bruger fordelene ved at være "lille" som våben i kampen mod skjulte udgifter og grimme overraskelser.
Kampen mod de store
"Undervejs i vores kamp for billigere og bedre telefoni, er der nok en del af de store, der har følt, at vi har været lidt efter dem - med deres priser og måden de behandler deres kunder på. Det er også rigtigt. Men det er ingenting i forhold til den jagt, der nu er blæst i gang!"
Sådan lyder det fra CEO Lars Asger Petersen, og jagten, han hentyder til, er blevet blæst i gang med kampråb som "Småt er godt" og "Nu kommer den lille efter den store".
Disse kampråbkendetegner CBB's nye kommunikationsunivers, hvor rollerne er byttet om, og varulve og dræberhajer bliver jagtet af deres typiske byttedyr i form af cheerleadere og lystfiskere.
Svaghed bliver forvandlet til styrke
CBB Mobil har lyttet til kunderne og identificeret deres største irritationsmomenter ved de store mobilselskaber. På den måde har de fundet frem til en meget effektiv og positiv måde at differentiere sig fra konkurrencen.
Samtidig er det lykkes CBB Mobil at forvandle noget, der kunne opfattessom deres største svaghed, til en kæmpe fordel og et unikt salgspunkt. Det fremgår helt tydeligt af deres "Småt er godt"-kampagne, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem: "CBB Mobil er et lille teleselskab. Vi kunne aldrig finde på at tvinge et dyrt abonnement ned over hovedet på dig, eller lade dig vente i evigheder i en telefonkø."
Relevant information
http://www.cbb.dk