18/11-11
-
Pressemeddelelse
Styrk din virksomhed med oplevelser
Berlingske, Grilleriet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) inviterer danske virksomheder til inspiration og seminar om hvordan oplevelser kan skabe ny vækst og værdi d. 30. november 2011, kl. 9.30 på Grilleriet i København, Dampfærgevej 10 - (Pakhus 12) 2100 København Ø.
Tilmeld dig her: http://businessliv.dk/oplevelsesokonomi og hør konkrete eksempler fra danske virksomheder, der har samarbejdet med kreative aktører og har høstet gode resultater ved at bruge kreative kompetencer og oplevelser i forretningsudviklingen.
Større kundeoplevelser
Ejendomsmæglerkæden Robinhus allierede sig sidste år med animationsvirksomheden Interactive Lap Productions (ILP), nogle møbelkæder og kreative møbeldesignere for at udvikle en ny 3D indretningsplatform til Robinhus' med udgangspunkt i webbaseret, interaktiv spilteknologi, der skal styrke kundeoplevelsen hos potentielle købere. I det virtuelle univers er det muligt at indrette sin egen drømmebolig og bliver kunden glad for møblerne, kan hun købe dem.
"I stigende grad efterspørger købere produkter, som passer til netop deres behov, smag og personlighed. Med vores nye løsning Robinhus Design Experience kan kunden selv opdage, afprøve, anmelde og stemme på nye innovative, men endnu ikke-eksisterende designidéer til hjemmet", fortæller direktør Torben Andersen fra RobinHus som vil fortælle mere om samarbejdet med computerspilsproducenten og møbelproducenterne på mødet den 30. november.
Deltagere får brugbare værktøjer med hjem, så din virksomhed bliver i stand til at gennemføre projekter med udgangspunkt i "oplevelsesbaseret forretningsudvikling". Hvad enten det drejer sig om at forbedre virksomhedens brand, differentiere sig fra konkurrenterne, skabe genkendelige og stærke servicekoncepter eller udvikle den interne organisation, er der inspiration at hente.
Kreative erhverv står til at blive de kommende års store vækstmotor. I udlandet udråbes kreative ressourcer som den vigtigste vækstfaktor i fremtiden. Ifølge FN er den kreative industri det hurtigst voksende erhvervsområde i øjeblikket. I perioden 2000-2008 voksede beskæftigelsen i de danske kreative erhverv dobbelt så meget som det øvrige erhvervsliv. Denne kreative ressource kan og bør dansk erhvervsliv blive bedre til at bruge for at skabe vækst, innovation og forbedret bundlinje.
Arrangementet henvender sig til dansk erhvervsliv: industri-, produktions-, service-, og vidensvirksomheder, samt kreative erhverv som fx film, mode, design, computerspil, musik osv.
Læs mere, se hele programmet og tilmeld dig her: http://businessliv.dk/oplevelsesokonomi eller her: http://cko.dk/event/styrk-din-virksomhed-med-oplevelser
Relevant information
http://www.cko.dk
Firma
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Universitetsparken 7
4000 Roskilde,
Danmark
46 74 02 94
29 46 49 72
http://www.cko.dk
Modtag nyheder fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi på mail
Tilmeld dig her