Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/09-12   -   Pressemeddelelse

Nordiske lande vil i fællesskab styrke kreative erhverv

De kulturelle og kreative erhverv kan trække de Nordiske lande ud af krisen. De har vist sig at være mere innovative end det øvrige erhvervsliv. De udvikler flere nye idéer, klarer sig bedre i krisen, er med til at skabe jobs og bidrager til vækst og konkurrenceevne for det øvrige erhvervsliv.

"Kreative Norden 2012" giver et overblik over de initiativer, projekter og undersøgelser KreaNord har støttet og iværksat de seneste år. Rapporten viser resultater og kan give inspiration til beslutningstagere på området i de fem nordiske lande og Færøerne.

-De nordiske lande kan drage fordel af, at de har meget til fælles og kan gøre brug af de erfaringer, de allerede har gjort sig i arbejdet med de kulturelle og kreative erhverv og vidensdeling landene imellem. Det er ikke blot gunstigt for de enkelte lande at samarbejde på tværs af Norden - det er også lukrativt for Norden som region, siger generalsekretær Halldór Ásgrímsson Nordisk Ministerråd.

Rapporten er bygget op omkring fire hovedtemaer, som giver et indblik i de udfordringer, de kulturelle og kreative erhverv i Norden står overfor. De fire temaer tager afsæt i KreaNords policy anbefalinger fra 2010:

· Strategisk samarbejde og udveksling
· Fremme nye muligheder for finansiering
· Uddannelse og udvikling
· Fælles fremtid - et styrket indre marked i Norden

Nogle af projekterne, der er beskrevet i denne rapport, belyser vilkår og problemstillinger for de kulturelle og kreative erhverv og hvilke muligheder, der er for et fremadrettet nordisk samarbejde. Andre af initiativerne er konkrete branchesatsninger, som skal udvikle en specifik branche og dens eksport. Fx har KreaNord udviklet et nordisk business angel- og investornetværk - business.kreanord.org - der skal gøre det lettere for kapitalsøgende kreative erhverv at søge risikovillig kapital.

Danske Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) har produceret "Kreative Norden 2012" for Nordisk Ministerråds initiativ KreaNord. CKO løser i forvejen flere, forskellige opgaver for KreaNord og Nordisk Ministerråd. Se mere på kreanord.org.

Rapporten kan hentes på http://kreanord.org/reports/kreative-norden-2012


Relevant information

http://www.cko.dk


Pressekontakt


Firma

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Universitetsparken 7
4000 Roskilde, Danmark

  46 74 02 94
  29 46 49 72

http://www.cko.dk

Modtag nyheder fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater