Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/05-19   -   Pressemeddelelse

Opråb

Kære Politikere,

Der er brug for en strategi for, hvordan den organiserede del af det frivillige sociale arbejde i Danmark statsligt skal understøttes. Vores opråb kommer på baggrund af den igangværende debat og mange års kamp for ordentlige vilkår på området.

Rigtig mange politikere fra begge fløje bruger tid i denne valgkamp på at rose civilsamfundet og de frivillige og mange bruger også taletid på at forklare, hvordan samarbejdet imellem de tre sektorer (den private, den offentlige og civilsamfundet) bliver afgørende for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.

Nu må der handling bagved ordene. I har lukket satspuljen, så hvad er planen for en ordentlig finansiering af området fremover?

Tiden er forbi kludetæppe-økonomi og dårlige arbejdsforhold for dem, som får de frivillige sociale hjul til at dreje i Danmark. Vi tager os i organisationerne af tusinder og atter tusinder af sårbare og udsatte børn, unge og voksne, som, hvis ikke vi var der, ville drukne i deres ensomhed, mistrivsel, skilsmisse, misbrug, vold, hjemløshed, angst eller depression og meget andet.

Hvis I mener, at der er brug for et stærkt og velorganiseret civilsamfund, som kan være gode samarbejdspartnere for det offentlige, og som i øvrigt lever op til krav om good governance samt kan levere dokumenterede resultater, så er det nu, I skal op af stolene.

Vi og alle de mennesker, vi støtter og hjælper, har ikke brug for at høre mere om, hvad I ikke vil økonomisk med vores område, vi har brug for at vide, hvad I gerne vil, og det handler om permanente driftsmidler – ikke alt muligt andet.

Pressekontakt

Thit Aaris-Høeg
Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar
  +45 70 12 12 99
  +45 30 50 12 28

Firma

Fonden for Socialt Ansvar
Bygmestervej 10. 1. sal
København NV, Danmark

  70121299

www.socialtansvar.dk

Modtag nyheder fra Fonden for Socialt Ansvar på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater