12/10-08
-
Pressemeddelelse
PeakOptical® fiberoptiske kabler
CESS-Danmark A/S (CESS-DK) lancerer en helt ny linie af fiberoptiske kabler, som skal understøtte netværksprodukterne i PeakOptical®-familien.
Kablerne, som ligeledes vil blive markedsført under navnet PeakOptical®, vil være tilgængelige til både indendørs og udendørs brug i et utal af varianter.
Patch-kabler vil have en standard tykkelse på 3.0mm og kan bestilles i længder på 1, 3, 5 og 15 meter med alle almindeligt anvendte tilslutninger.
Kabeltromler med en længde på 1000 meter kan bestilles med en diameter på 0.9, 1.6, 2.0 eller 3.0mm.
Vejledende priser vil fremgå af næste offentliggjorte prisliste (uge 51/2008). PeakOptical® fiberoptiske kabler ventes i handlen medio januar 2009.
---
Om CESS-DK
CESS-DK er en international distributør og forhandler af high-end IT hardware fra markedsførende producenter.
CESS-DK producerer fiberoptiske netværkskomponenter under mærket PeakOptical®.
CESS-DK er privatejet og grundlagt i 2002. Med handel i mere end 80 lande, er vi stærkt profileret på markedet for brugt og instandsat hardware. Vores tilgængelighed i mennesker og varer, sikrer vores kunder de rette produkter til ret tid og pris.
Relevant information
http://www.cess-dk.com