04/02-09
-
Pressemeddelelse
Ny ledelse i CESS-Danmark fokuserer på fortsat vækst
Jens B. Kristensen har pr. 1. februar fratrådt sin stilling som administrerende direktør i CESS-Danmark A/S. Han er samtidig udtrådt af virksomhedens bestyrelse. Den nye ledelse med Nikolaj Johansen som administrerende direktør vil nu fokusere på at optimere organisationen til indtjening og vækst.
Med virkning 1. februar 2009 er Jens B. Kristensen fratrådt alle sine funktioner i CESS-Danmark.
CESS-Danmark ser fratrædelsen som en kærkommen mulighed for at komme videre og sætte kraft bag en ny strategi, der skal fokusere på salg og indtjening. Den strategi skal drives af virksomhedens nye administrerende direktør, Nikolaj Johansen, der tiltrådte pr. 1. februar 2009.
Fokus på resultaterne
Selskabets nye administrerende direktør, Nikolaj Johansen, siger:
"Vi skal nu have fokus på resultaterne, og det har vi med den nye konstellation alle muligheder for at lykkes med. Det er vores mål at fortsætte vores vækst i 2009 og for at nå det mål, vil vi i løbet af de kommende måneder opruste på flere fronter, - blandt andet har vi en ny salgsdirektør i kikkerten."
Ingen konsekvenser for stakeholders
Nikolaj Johansen har tidligere været salgsdirektør i CESS-Danmark, og han kender således virksomheden indefra, når han nu går i gang med at implementere virksomhedens nye strategi. Han understreger, at Jens B. Kristensens fratrædelse ikke vil få nogen konsekvenser for kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
Søger nye udfordringer
Jens B. Kristensen har grundlagt CESS-Danmark, og han har været en aktiv part i etableringen af CESS-Danmark. Han ønsker nu at opsøge nye udfordringer samt muligheder for at arbejde med blandt andet organisationsudvikling i en anden virksomhed. Fratrædelsen sker i enighed parterne i mellem, og Jens B. Kristensen udtaler, at han selv har ønsket at søge nye udfordringer uden for CESS-Danmark.
Relevant information
http://www.cess-dk.com