Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/05-09   -   Pressemeddelelse

CESS-DK starter op i Kroatien

Den danske IT-koncern CESS-DK etablerer nu afdeling i Kroatien som led i virksomhedens bestræbelser på at nå de globale markeder. Mulighederne i Kroatien er netop nu særdeles gunstige for flere af CESS-DKs produkter - ikke mindst inden for fiberteknologi, hvor CESS-DK producerer og forhandler et af markedets mest konkurrencedygtige produkter, PeakOptical®

CESS-DK har etableret en selvstændig afdeling i Kroatien med henblik på, at markedsføre alle virksomhedens produkter i landet. Et af afdelingens væsentlige indsatsområder bliver distribution af fiberteknologi i Kroatien. CESS-DKs brand PeakOptical® er kompatibel med en bred vifte af netværksprodukter fra alle førende OEMs, og understøtter hastigheder på optil 10 Gb/s og en rækkevidde på op til 100 km. Markedet for disse produkter er meget interessante i Kroatien og nabolande, og derfor glæder Adm. Direktør Nikolaj Johansen sig meget over etableringen i Kroatien:

Fokus på udlandet
"Vi har fokus på udlandet, og vi har netop i Kroatien mulighed for at opnå betydelige markedsandele meget hurtigt indenfor fiberoptisk udstyr. Allerede nu viser der sig muligheder for, at etablere flere afdelinger i regionen, og det er helt i tråd med vores strategi om at blive en væsentlig spiller internationalt inden for de teknologier, vi arbejder med."

Erfarne lokale kompetencer
Direktør for den nye kroatiske sektion bliver Igor Baric, som kommer fra en ledende stilling i S&T Group, der har omkring 3.000 medarbejdere og en omsætning på 500 mio. EUR. Han bliver direktør for et selvejet lokalt selskab, der rapporterer direkte til det danske moderselskab. I forvejen handler CESS-DK med 80 lande verden over via et omfattende forhandlernetværk.

Flere afdelinger undervejs
"Kroatien vil om få år være et fuldgyldigt EU-medlemsland, og der er fuld gang i investeringerne i infrastruktur i landet. Det gør Kroatien til et meget spændende sted for os at være, og det vil på sigt være et forbillede for etablering af afdelinger andre steder," fortæller Nikolaj Johansen.

###

Om CESS-Danmark A/S

CESS-DK er en international distributør og forhandler af high-end IT hardware fra markedsførende producenter.
CESS-DK producerer fiberoptiske netværkskomponenter under mærket PeakOptical®.

CESS-DK er privatejet og grundlagt i 2002. Med handel i mere end 80 lande, er vi stærkt profileret på markedet for brugt og istandsat hardware. Vores tilgængelighed i mennesker og varer, sikrer vores kunder de rigtige produkter til rette tid og pris.

Relevant information

http://www.cess-dk.com


Pressekontakt


Firma

CESS-Danmark A/S
Industrivej 8
9440 Aabybro, Danmark

  99 50 50 10
  60 21 50 10

http://www.cess-dk.com

Modtag nyheder fra CESS-Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater