23/05-16
-
Pressemeddelelse
CEWE med vækst i første kvartal
- Koncernens omsætning er steget med 11,6 % til 119,2 mio. euro
- Kraftig vækst inden for forretningsområderne fotofinishing og kommercielt onlinetryk
- For første gang i virksomhedens historie: Positiv EBIT i første kvartal
- ROCE når 19,2 % (k1 2015: 16,9 %)
CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) har for første gang i virksomhedens historie opnået et positivt koncernresultat i første kvartal. Med en omsætning, som er steget med 11,6 % til 119,2 mio. euro, er EBIT blevet forbedret fra -3,5 mio. euro til +0,9 mio. euro. I budgetkvartalet er EBIT efter renter og før særlige omkostninger steget fra sidste års -2,5 mio. euro til +0,5 mio. euro (sidste år opstod 1,0 mio. euro i omstruktureringsomkostninger, i aktuelle første kvartal var der derimod en ekstraindtægt for salget af et mindre US-internetaktiv for 0,4 mio. euro). Resultatet efter skatter nåede 0,6 mio. euro (k1 2015: -3,6 mio. euro). Forretningsområderne fotofinishing (+13,2 %) og kommercielt onlinetryk (+14,3 %) har i den forbindelse vist en tydelig stigning i omsætning. På baggrund af det stærke første kvartal bekræfter CEWE prognosen for 2016, hvor virksomheden tilstræber en EBIT på mellem 38 mio. euro og 44 mio. euro (2015: 36,8 mio. euro). Administrerende direktør Rolf Hollander udtaler: "Vi profiterer tydeligt på styrken af vores brands, som har opnået en brand awareness på 70 % i Tyskland. Med 41,2 mio. euro bekræfter vores 12-måneders- EBIT desuden vores årsmål". Hollander giver den vedvarende forskydning af efterspørgslen en del af æren for væksten i første kvartal: "Hvis vi siger, at sommeren var primus motor for årsomsætning, dengang det analoge fotografi blev brugt, så mister andet og tredje kvartal lige nu støt rollen som primus motor. Især fjerde kvartal med julehandlen og nu også første kvartal er begyndt i højere grad at overtage denne opgave - hvilket resultaterne for første kvartal af 2016 også tydeligt viser".
Fotofinishing er steget med 13,2 % til 85,5 mio. euro og har dermed nået et positivt resultat
Inden for forretningsområdet fotofinishing har CEWE opnået et omsætningsplus på 13,2 % og indtjent en omsætning på 85,5 mio. euro. Kvartalsresultatet blev altså forbedret i kraft af omsætningsvæksten og en højere andel af produkter med merværdi: Med en EBIT efter skat på 0,9 mio. euro (inkl. salget af et mindre US-internetaktiv ligger EBIT på 1,3 mio. euro) kunne fotofinishing for første gang i firmaets historie notere sig et positivt resultat i første kvartal. Udover den vedvarende vækst af CEWE FOTOBOGEN (+10,2 % til 1,278 mio. bøger) har også CEWEs brands CEWE KALENDER, CEWE CARDS og CEWE VÆGBILLEDER bidraget til omsætningsvæksten. De har fået omsætningen per foto til at stige med 9,0 % fra 16,25 eurocent i første kvartal af 2015 til 17,72 eurocent i første kvartal af 2016. I det første kvartal af 2016 var 98 % af alle fotos digitale, og 75 % af alle digitalfotos blev bestilt over internettet.
Kommercielt onlinetryk vokser med 14,3 % og opnår for første gang et positivt resultat
Kommercielt onlinetryk er vokset hurtigere end sidste års første kvartal (+9,5 %) og hurtigere end hele sidste år til sammen (+10,4 %), hvilket forøgede omsætningen i første kvartal af 2016 med 14,3 % til 20,4 mio. euro. Samtidig opnåede forretningsområdet med 0,5 mio. euro for første gang en positiv EBIT (-1,3 mio. euro i første kvartal af 2015). Dette bekræfter derved også målsætningen om at nå et positivt resultat for hele år 2016 inden for vækstområdet.
Detailhandelen opnår igen et forbedret resultat
Repositioneringen af detailhandelen virker: Omsætningen har på et valutakorrigeret grundlag i første kvartal af 2016 igen vist en let stigning på 0,4 % til 13,5 mio. euro. Grundet negative valutaeffekter især i Norge har omsætningen i detailhandelen dog oplevet en forringelse på i alt -4,4 % til 12,8 mio. euro. EBIT på forretningsområdet detailhandel er blevet forbedret med +0,7 mio. euro til -0,4 mio. euro (k1 2015: -1,1 mio. euro). Korrigeret for sidste års omstruktureringsomkostninger på -0,6 mio. euro steg EBIT efter renter med cirka +0,2 mio. euro.
ROCE er steget til 19,2 %
Egenkapitalkvoten steg per 31. marts 2016 til 61,7 % (31. marts 2015: 60,7 %). Samtidig forbedredes kapitalrentabiliteten: Selvom den gennemsnitlige capital employed steg til 215,0 mio. euro (k1 2015: 196,9 mio. euro), steg return on capital employed (ROCE) fra 16,9 % til 19,2 %, da EBIT i et 12-månedersperspektiv er steget fra 33,2 mio. euro til 41,2 mio. euro. "Vi har mulighed for både at udvikle vores vækstområder og at tilbyde vores aktionærer en stadig voksende dividende med vores solide finansposition og høje købekraft", forklarer økonomidirektør Olaf Holzkämpfer. Bestyrelse og ledelse vil på generalforsamlingen den 1. juni 2016 for syvende gang i træk foreslå aktionærerne en dividendestigning til 1,60 euro per aktie.
Mål for 2016 bekræftes: Købekraft og dividende skal fortsat stige
På grundlag af den positive udvikling i første kvartal og forventningen om et atter styrket sæsonklimaks i fjerde kvartal bekræfter CEWE årsmålene: I 2016 skal koncernens omsætning på alle forretningsområder stige en smule fra sidste års 554,2 mio. euro til mellem 555 mio. euro og 575 mio. euro. Omsætningen inden for forretningsområdet fotofinishing skal vise en stabil til let stigende udvikling, forretningsområdet detailhandel en nogenlunde konstant omsætning og kommercielt onlinetryk en fortsat omsætningsstigning.
Efter forretningsområdet kommercielt onlinetryk nåede 77,8 mio. euro i 2015 (+10,4 %) mener ledelsen, at en omsætning på cirka 86,0 mio. euro i 2016 er realistisk. CEWE bekræfter også målet om, at kommercielt onlinetryk i 2016 skal opnå et positivt resultatbidrag. Koncern-EBIT skal ligge mellem 38 mio. euro og 44 mio. euro, EBT mellem 37 mio. euro og 43 mio. euro og resultatet efter skatter og afgifter mellem 25 mio. euro og 29 mio. euro. I forhold til målene for 2015 svarer dette til en forhøjelse af EBT-målene med cirka 6 mio. euro.
Samtidig bekræfter ledelsen målsætningen om også i de kommende år at ville øge dividenden.
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk