20/03-17
-
Pressemeddelelse
CEWE nåede virksomhedens mål for 2016
CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) nåede omsætnings- og resultatmålene for forretningsåret 2016. Omsætningen er ifølge de foreløbige beregninger steget med 7,0 % til 593,1 mio. euro (2015: 554,2 mio. euro; omsætningsmål 2016: 555 til 575 mio. euro). Resultatet før renter (EBIT) steg med 29,2% til 47,0 mio. euro (2015: 36,4 mio. euro) og ligger dermed meget tæt på EBIT-målet for 2016, der er 40 til 46 mio. euro.
- Alle salgsmål blev nået i 2016 - omsætningen voksede med 7,0 % til 593,1 mio. euro
- Som forventet blev 4. kvartal højsæsonen for CEWE FOTOBOG og fotogaver
- EBIT steg i 2016 med 29,2 % til 47,0 mio. euro (2015: 36,4 mio. euro)
- Også kommercielt onlinetryk og detailhandlen opnåede et positivt resultat
- Afkastet fra den indskudte kapital (ROCE) voksede til 21,3 % (2015: 17,2 %)
"I julehandlen viste det sig igen, hvor meget vi profiterer af den høje tilfredshed blandt vores kunder, vores stærke brands og vores fremragende kvalitet: CEWE FOTOBOG, CEWE CARDS, CEWE KALENDER og CEWE VÆGBILLEDER - som vi siden 3. kvartal tilbyder som klimaneutrale varemærker - såvel som de andre fotogaver bidrog kraftigt til væksten", udtaler Dr. Rolf Hollander, bestyrelsesformand i CEWE Stiftung & Co. KGaA. Resultater, der ikke er bekræftet endnu, viser, at det ikke kun er forretningsområdet fotofinishing, som har bidraget til den positive udvikling: Kommercielt onlinetryk og detailhandlen medvirker også til det samlede resultat. CEWE har formået at gøre kommercielt onlinetryk profitabelt. Ved igen at kunne fremvise et forbedret resultat har CEWE i 2016 også cementeret den repositionerede detailhandles positive udvikling.
CEWE FOTOBOG og andre CEWE brands bærer succesen
Julekvartalet har med en omsætningsstigning fra 215,8 mio. euro til 228,5 mio. euro og en stigning i EBIT fra 40,8 mio. euro til 42,9 mio. euro levet op til alle forventninger. Dermed står 4. kvartal for 38,5 procent af den samlede omsætning og 91,3 procent af indtægterne. Både produktnyheder og de brugervenlige apps til mobile enheder som smartphones og tablets bidrager til øget vækst. Udover at blive kåret som testvinder i adskillige tests, har CEWEs selskaber igen vist deres fremragende produktions- og leveringsevner i julehandlen ved rettidigt at levere personlige fotogaver til mange kunder til jul. "Vores CEWE FOTOBOG og vores brede sortiment af fotogaver hører til blandt de mest populære julegaver. Derfor er det meget vigtigt for os, at vores kunder også i perioder med stor travlhed kan stole på CEWEs løfter: fortræffelig service, høj leveringssikkerhed og selvfølgelig produkter af højeste kvalitet", understreger Hollander. Den høje genkendelsesværdi, det gode image og tilfredse kunder danner grundlaget for den fremtidige vækst.
Samtlige salgsmål nået - digitalkvote på 97,5 %
CEWE har i 2016 i alt produceret 2,23 mia. fotos. Dermed har CEWE overgået målet på mellem 2,10 - 2,21 mia. fotos. Ud af de 2,23 mia. fotos er 2,18 mia. af disse digitale fotos (mål: 2,05 - 2,15 mia.), mens blot 0,056 mia. er analoge fotos (mål: 0,050 - 0,055 mia.). Digitalkvoten nærmer sig dermed med hastige skridt 100 % - i 2016 var den allerede på 97,5 %. Den høje volumen af digitale fotos kan især tilskrives afsætningen af produktet CEWE FOTOBOG, som er steget til 6,2 mio. fotobøger (mål: 6,10 - 6,15 mio.).
Også de øvrige brands CEWE KALENDER, CEWE CARDS og CEWE VÆGBILLEDER og andre fotogaver har overvejende vist en tocifret vækst.
ROCE stiger til over 21 %
Egenkapitalskvoten steg frem til den 31.12.2016 med 1,5 procentpoint til 53,8 % (31.12.2015: 52,3%). Med udgangspunkt i resultatet før skat (EBIT) på 47,0 mio. euro forbedrede afkastet fra den indskudte kapital (ROCE) sig fra 17,2 % (31.12.2015) til 21,3 %. "Med vores solide finansielle position og vores rentabilitet er vi inden for en overskuelig fremtid i stand til at tilbyde en så vidt muligt stigende dividende til vores aktionærer", forklarer CFO Dr. Olaf Holzkämper.
Ad hoc-meddelelse
CEWE Stiftung & Co. KGaA: Dividenden skal stige til 1,80 euro
På et møde har ledelsen for CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN:DE0005403901) på grundlag af de foreløbige, ikke reviderede resultater for forretningsåret 2016 besluttet at foreslå bestyrelsen en dividendestigning til 1,80 euro per dividendeberettiget aktie (dividende for forretningsåret 2016: 1,60 euro).
Forslaget om denne anvendelse af overskuddet præsenteres på generalforsamlingen, efter at den reviderede årsopgørelse er blevet fremlagt. Herefter kan der træffes endelig beslutning om brugen af overskuddet. Med forbehold for at bestyrelsen på regnskabsmødet den 15. marts 2017 og aktionærerne på den ordinære generalforsamling den 31. marts 2017 samtykker, så svarer den foreslåede dividende på 1,80 euro per aktie på grundlag af årsslutkursen 2016 til en udbytteprocent på 2,1 %. Det er den ottende dividendestigning i træk.
Meddeler: Axel Weber, Leder af Investor Relations, planlægning & rapportering
Om CEWE: CEWE er repræsenteret med 12 højteknologiske produktions-faciliteter og ca. 3.400 medarbejdere fordelt på 24 europæiske lande, hvilket gør CEWE til Europas markedsleder inden for fotofinishing. CEWE leverede i 2016 omkring 2,2 mia. fotos og over 6,2 mio. CEWE FOTOBØGER samt fotogaver til ca. 25.000 handelspartnere i Europa. CEWE er "First Mover" inden for udvikling og introduktion af nye digitale teknologier og produkter i fotobranchen. CEWE fejrede i 2011 sit 50 års jubilæum.
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk