13/11-18
-
Pressemeddelelse
Nyhed fra CEWE: CEWE FOTOBOG Kids til familiens yngste
CEWE introducerer en ny fotobog til familiens yngste medlemmer: CEWE FOTOBOG Kids. Fotobogen har ekstra-tykke sider og en kraftig spiralryg, der gør det muligt for babyer og små børn at bladre i fotobogen. Du vælger hvilke fotos og tekster, babybogen skal indeholde. Det er derfor dig, der bestemmer hvilken personlig historie, fotobogen skal fortælle.
En lille fotobog spækket med timers underholdning
Igennem årene har CEWE FOTOBOG vakt glæde hos mange forældre, bedsteforældre, venner og kolleger – og nu er turen også kommet til familiens allermindste. Uanset om det er i sofaen på skødet af mor eller far, alene på gulvet i stuen eller i sengen lige før Ole Lukøje kommer på besøg, så elsker børn at læse og høre historier. CEWE FOTOBOG Kids gør det nemt for dig at skabe en helt unik og personlig historie til dit barn. Hjælp dit barn med at genkende familiemedlemmer, de ikke ser så tit, ved at lave en fotobog med fotos af bedsteforældrene, onklerne, tanterne, fætrene og kusinerne. Du kan f.eks. også øve ordforråd med din søn eller datter ved at indsætte fotos af mor, far, søskende, kæledyr, jeres hus og endda barnets yndlingslegetøj i fotobogen. Børn elsker stærke farver, derfor kan du gøre fotobogen endnu mere interessant for dit barn ved at bruge flotte designs, der fastholder dit barns opmærksomhed.
Administrerende direktør i CEWE Danmark, Ané Gyldholm, fortæller: ”Vi er stolte af at kunne præsentere CEWE FOTOBOG Kids. Fotobogen giver forældre uanede muligheder for at hjælpe med at udvikle deres børns hukommelse og ordforråd – og samtidig skaber den mange hyggelige timer med helt personlig historiefortælling.”
Fotobogen har meget kraftige sider, en spiralryg og afrundede hjørner, som gør det nemt for din datter eller søn selv at bladre i fotobogen, uden at den bliver slidt. Særligt de mindste børn udforsker verden med deres hænder, så du næsten altid kan se, hvor de har været henne. CEWE FOTOBOG Kids er skabt til babyfingre, der lige har været nede at rode i potteplanten eller aftensmaden: Siderne kan du tørre af med en fugtig klud, så fotobogen er så god som ny. De små elsker også at smage på alt omkring dem. Derfor har fotobogen fået afrundede sider, så hjørnerne ikke gør ondt at få i munden og ikke bliver slidte.
CEWE FOTOBOG Kids er CE-mærket og bliver produceret med certificerede materialer, så det er sikkert for dit barn at lege med den og putte den i munden. Ané Gyldholm uddyber: ”Alle ved, at små børn blandt andet lærer om verden ved at putte ting i munden. I tråd med vores bæredygtighedspolitik har første prioriteten for os derfor været at sikre, at CEWE FOTOBOG Kids er helt uden risiko for de mindste.”
Gaven til det nye familiemedlem
Skal du til baby shower, barnedåb eller et års fødselsdag er CEWE FOTOBOG Kids en oplagt gave til familiens yngste medlem og hans eller hendes forældre. Det bliver ikke mere personligt end en fotobog, du har fyldt med fotos af barnet selv, forældrene, søskende og måske dig selv. Det kan f.eks. også være fotos fra en fælles udflugt eller fra barnedåben, så barnet gang på gang kan se og få genfortalt de gode historier, som de har oplevet med familien og venner af familien. Det er en gave, som de kommer til at sætte pris på i mange år.
Du kan gøre gaven endnu mere personlig ved at tilføje tekst, navne, talebobler eller symboler, der forvandler fotobogen til en helt personlig godnathistorie, en lille familie-historie eller en lærerig billedbog for barnet. Med den personlige CEWE FOTOBOG Kids giver du også barnet en læselyst, der kan vare ved resten af livet: billedsproget giver nemlig barnet en positiv tilknytning til bøger og læsning.
Om CEWE
CEWE er ”first mover” inden for udvikling og introduktion af nye digitale teknologier og produkter i fotobranchen. CEWE er repræsenteret med 12 højteknologiske produktionsfaciliteter og ca. 3.600 medarbejdere fordelt på 25 europæiske lande, hvilket gør CEWE til fotobranchens markedsleder i Europa. CEWE leverede i 2017 ca. 2,2 mia. fotos og over 6 mio. CEWE FOTOBØGER samt talrige fotogaver til over 20.000 handelspartnere i Europa. Alle CEWEs fotoprodukter bliver produceret 100 % klimaneutralt.
Salgsselskabet CEWE Danmark med ca. 30 fastansatte har ansvaret for hele Norden og kunne i 2017 fejre sit 50 års jubilæum.
Relevant information
Se mere om CEWE FOTOBOG Kids på
https://www.cewefotobog.dk/produkter/cewe-fotobog-kids.html
Pressekontakt
Bettina Reimers
Marketing Manager
+45 87 49 12 10
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk