Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/02-19   -   Pressemeddelelse

Den populære fotokonkurrence CEWE Photo Award har rundet 140.000 fotos



Under mottoet ”Our world is beautiful” løber den populære fotokonkurrence CEWE Photo Award lige nu af stablen for 3. gang. Fotokonkurrencen er nu over halvvejs, og der allerede blevet indsendt mange imponerende fotos fra alle verdenshjørner.

Sidste år modtog den store, internationale fotokonkurrence CEWE Photo Award mere end 183.000 fotos fra deltagere i 94 forskellige lande. Det ser ud til, at CEWE kommer op på samme niveau i år, for fotokonkurrencen har allerede nu modtaget mere end 140.000 fotos fra fotoentusiaster over hele verden. ”Vi har allerede opnået en imponerende variation og kvalitet, der helt sikkert vil give vores jury en stor udfordring,” fortæller Jörg Uhlenbrock, chef for fotokultur i CEWE-koncernen.

Skandinaviske fotos imponerer juryen
Norden er igen i år godt repræsenteret blandt de mange bidrag. Et dansk, et norsk og to svenske fotos har allerede imponeret juryen: Danske Lars Lykke blev i maj kåret som en af månedsvinderne med sit skønne foto af en sæl, der lå og nød morgensolen på Grenen ved Skagen. I august var det svenske Anders Andersson, der imponerede med sit flotte luftfoto af badende gæster i en pool omkranset af grå beton, mens svenske Jasmine Persson imponerede med sit foto af en surfer på bølgen blå i oktober. Senest var det nordmanden Arnfinn Johansen, der i november skabte begejstring med sit foto ”Arctic Fox”. Johansen havde på imponerende vis fanget en arktisk ræv, der omgivet af frost, sne og tåge næsten gir i ét med naturen omkring den.

Ané Gyldholm, administrerende direktør i CEWE Danmark, fortæller: ”Norden har i år virkelig imponeret med de flotte fotos. Vi er spændte på at se alle de nordiske bidrag, vi har i vente de næste par måneder. Med den høje kvalitet, der allerede bliver lagt for dagen, kan de nordiske fotografer kun blive ved med at imponere.”

CEWE Photo Award – stor, international fotokonkurrence
”Our world is beautiful”. Sådan lyder mottoet for den store, internationale fotokonkurrence, hvor du med dine fotos kan stille skarpt på hverdagens fascinerende detaljer, eller du kan få beskuerne til at forundres over den store sammenhæng. Fotokonkurrencen er gratis og åben for alle, hvad enten du er hobby- eller professionel fotograf. Som deltager vælger du selv i hvilken af de 10 kategorier, du ønsker at indsende dit foto: ”Dyr”, ”Humor”, ”Arkitektur og infrastruktur”, ”Natur”, ”Landskaber”, ”Mennesker”, ”Hobby og fritid”, ”Rejse og kultur”, ”Mad” eller ”Sport”.

Har du svært ved at udpege dit absolutte yndlingsfoto, er det ikke noget problem: Du kan indsende helt op til 100 fotografier til fotokonkurrencen. Billederne skal være uploadet inden den 31. maj 2019, så du har stadig tid til at fange de helt perfekte motiver.

Præmier for mere end 1,8 millioner kroner
Hovedpræmien byder på en enestående rejse efter eget valg til en værdi af mere end 111.000 kr. (15.000 euro) samt fotoudstyr til en værdi af mere end 55.000 kr. (7.500 euro) og CEWE-fotoprodukter til en værdi af mere end 18.000 kr. (2.500 euro). De øvrige ni kategorivindere modtager hver især fotoudstyr til en værdi af mere end 37.000 kr. (5.000 euro) samt CEWE-fotoprodukter til en værdi af mere end 18.000 kr. (2.500 euro). Vinderne af 11. til 30. pladsen kan hver især glæde sig over fotoudstyr til en værdi af mere end 18.000 kr. (2.500 euro) samt CEWE-fotoprodukter til en værdi af mere end 7.000 kr. (1.000 euro). Endelig modtager vinderne af 31. til 1.000 pladsen hver et gavekort til CEWE-fotoprodukter til en værdi af 750 kr. (100 euro).
Hver måned udpeges desuden tre vindere uafhængig af kategori og land. Månedsvinderne modtager hver et gavekort til CEWE-fotoprodukter til en værdi af 750 kr. (100 euro).

I år er det ikke kun awardvinderne, som får en gevinst: Familier over hele verden får gavn af bidragene. CEWE donerer 75 øre for hvert indsendt billede til SOS Børnebyerne International, der er en uafhængig hjælpeorganisation, hvis mål er at hjælpe verdens fattige og udsatte børn. I skrivende stund er beløbet til SOS Børnebyerne på over 100.000 kr. Målet er at kunne mere end fordoble bidraget.

Om CEWE
CEWE er ”first mover” inden for udvikling og introduktion af nye digitale teknologier og produkter i fotobranchen. CEWE er repræsenteret med 12 højteknologiske produktionsfaciliteter og ca. 3.600 medarbejdere fordelt på 25 europæiske lande, hvilket gør CEWE til fotobranchens markedsleder i Europa. CEWE leverede i 2017 ca. 2,2 mia. fotos og over 6 mio. CEWE FOTOBØGER samt talrige fotogaver til over 20.000 handelspartnere i Europa. Alle CEWEs fotoprodukter bliver produceret 100 % klimaneutralt.
Salgsselskabet CEWE Danmark med ca. 30 fastansatte har ansvaret for hele Norden og kunne i 2017 fejre sit 50 års jubilæum.



Relevant information

Læs mere om fotokonkurrencen og deltag
http://www.cewefotobog.dk/cewephotoaward


Billeder


Pressekontakt

Bettina Reimers
Marketing Manager
  +45 87 49 12 10

Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater