Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-19   -   Pressemeddelelse

CEWE: Tag årets bedste øjeblikke med dig i en årbog



For mange danskere er det blevet en fast tradition at bruge en fotobog som årbog. Årbogen gemmer deres bedste øjeblikke fra året, der gik. CEWE tilbyder et stort udvalg af fotobogsformater med flotte effekter, der sikrer, at årets højdepunkter får en flot og personlig indbinding.

CEWE FOTOBOG: De dage, vi aldrig glemmer
Danskerne har i stor stil taget årbøgerne til sig: År efter år foreviger de store og små øjeblikke i fotobøger. For Brit Olejasz fra Ringsted er det også en fast tradition at lave årbøger. Brit startede med at lave årbøger, da hun fik sine børn. Det var meget vigtigt for hende at kunne genfortælle historierne fra børnenes barndom og opvækst. Årbøgerne er nu blevet et fast indslag i Brits liv, og det er noget, som hele familien samles om: ”Der er ikke noget bedre, end når vi kan samles i sofaen, og vi kan tage en fotobog og kigge på alle de oplevelser, vi egentlig har sammen. Det er kærlighed, der er nedfældet i de her bøger. Det er så vigtigt for os, og der er ikke noget hyggeligere end at sidde og bruge bare 2 minutter, 5 minutter på at kigge i en CEWE FOTOBOG,” fortæller Brit Olejasz.

Traditionen er ikke ny, men det har aldrig været hurtigere og nemmere at lave et helt personligt fotoalbum end nu. Før i tiden skulle du først få fremkaldt dine fotos og sætte dem ind i et standard fotoalbum eller give dig i kast med at klippe og klistre en mere personlig scrapbog sammen. Nu kan du nemt og hurtigt sammensætte din personlige årbog i CEWEs prisbelønnede designsoftware, hvor der er mulighed for at ændre dit design undervejs, og hvor du kan style fotobogen med helt unikke effekter. Du kan også nemt tilføje videoklip via QR-koder eller små tekster, der fortæller nogle af hverdagens små historier og indsætte citater. CEWE FOTOBOG som årbog gør det legende let for dig at fortælle jeres fælles historie år for år.

Høj kvalitet og kundetilfredshed
Når Brit Olejasz skal lave en årbog, vælger hun altid en CEWE FOTOBOG på grund af den høje kvalitet og de mange designmuligheder: ”Jeg bruger CEWE FOTOBØGER som årbøger, fordi det er et nemt produkt og det er unikt – det er specielt. Jeg kan gøre det lige som, jeg vil have det med farver og effekter, og jeg kan endda indsætte en QR-kode, så jeg kan henvise til en film, vi har taget”, fortæller Brit.

CEWE har gennem årene vundet flere priser og forbrugertests for deres høje kvalitet. Senest i 2018 vandt CEWE en af de prestigefyldte TIPA-priser for ”Best Photo Print Service” for deres effekttryk på CEWE FOTOBOG i hardcover. Du kan bruge effekttryk til at fremhæve titlen eller andre designelementer som rammer eller clipart på forsiden af din fotobog med enten et guldtryk, sølvtryk eller den transparente effektlak. Det er en effekt, der både er en fryd for øjet og som samtidig også tilføjer en ny dimension til forsiden, når du rører ved det hævede tryk.

CEWE har ikke kun fokus på kvalitet, men også på kundetilfredshed. Er du ikke tilfreds med dit CEWE-produkt, så tilbyder CEWE 100 % tilfredshedsgaranti på alle deres fotoprodukter.

Billeder


Pressekontakt

Bettina Reimers
Marketing Manager
  +45 87 49 12 10

Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater