Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-10   -   Pressemeddelelse

CEWE COLOR overgår målsætningerne for 2009 og regner med at fordoble resultatet for 2010

- Fjerde kvartal med rekordstor indtjening - Overskud før skat (EBT) for 2009 steget med +57 % - Samtlige opstillede mål for 2009 overgået - Resultat per aktie skal i 2010 fordobles til ca. 2 Euro/aktie

Aktieselskabet CEWE COLOR Holding AG (SDAX, ISIN: DE0005403901) har i fjerde kvartal fordoblet overskuddet før skat (ETB) fra 7,7 Mio. Euro til 15,2 Mio. Euro. "Vi glæder os over dette rekordstore resultat. Dette viser tydeligt, at vores forretningsmodel er ekstrem robust også i krisetider, og at vi befinder os på en stabil kurs med fortsat vækst", udtaler Dr. Rolf Hollander, bestyrelsesformand i aktieselskabet CEWE COLOR Holding AG. I 2009 er restruktureringen grundet markedets transformation til digital fotografering blevet endeligt afsluttet. "I 2010 ønsker vi at fokusere på vækst i afkastet og fordoble resultatet per aktie", fremhæver Hollander.

Resultat fordoblet i fjerde kvartal 2009
Resultat før skat (EBT) voksede med 97 % i fjerde kvartal til et nyt rekordniveau med 15,2 mio. Euro. Aldrig før i virksomhedens historie har CEWE COLOR opnået et højere resultat i et fjerde kvartal. Omsætningen blev styrket med 6,7 mio. Euro til 127,4 mio. Euro. Derved har CEWE COLOR øget profitabiliteten betragteligt: EBT er næsten fordoblet fra 6,4 % til 11,9 % af den samlede omsætning. "De operative foranstaltninger til styrkelse af vores indtjeningsevne betaler sig", konstaterer Hollander. Især har forretningsområdet digitalprint, produktet CEWE FOTOBOG www.cewefotobog.dk/fotobog.php, fotokalendere, julefestkort og tillægsydelser (nye designs), udviklet sig stærkt.

Overskud før skat stiger med +57 %
Gennem det rekordstore resultat i fjerde kvartal voksede EBIT i det samlede regnskabsår med 51 % til 18,7 mio. Euro og EBT med +57 % til 16,8 mio. Euro. Resultatet efter skat holdt sig på et stabilt niveau med 6,7 mio. Euro. i forhold til 7,0 mio. Euro det forrige år. Dette er resultatet af et restruktureringsbetinget stort tab i Frankrig, som skattemæssigt ikke kunne trækkes fra og som har påvirket koncernens øvrige overskud. "Uden denne effekt havde skatteprocenten ikke ligget på 55,2 %, men derimod på 33,2 %", forklarer Hollander. "I Frankrig giver operative forbedringer og bortfaldet af restrukturerings-omkostninger håb om, at vi også her kan opnå overskud i 2010", udtaler bestyrelsesformanden.

Målsætninger for 2009 overgået
Med disse resultater kunne målsætningerne for 2009 overgås. Målet om et resultat før skat (EBT) mellem 10 og 15 mio. Euro blev overgået med et resultat på 16,8 mio. Euro EBT før restruktureringer (9,5 mio. Euro) blev ligeledes overgået med et resultat på 26,3 mio. Euro i forhold til en målsætning på 20 til 25 mio. Euro.

Målet for omsætningen i 2009 opnået
CEWE COLOR havde ved årets begyndelse formuleret en målsætning for den valutakursregulerede omsætning på 420 - 425 mio. Euro. Denne blev overgået med en valutakursreguleret indtægt på 427,5 mio. Euro. I november 2009 havde virksomheden på baggrund af den signifikante udvikling i valutakurserne i 2009 fastlagt en mere præcis nominel målsætning for omsætningen på 405 - 410 mio. Euro. Med en omsætning på 409,8 mio. Euro blev også dette mål opfyldt til fulde.

Omdannelsen af fotolaboratoriet i Bratislava til salgsselskab
I forbindelse med bestræbelserne på hele tiden at kunne optimere driften, bliver fotolaboratoriet i Bratislava p.t. omdannet til et salgsselskab. "De dermed forbundne omkostninger består fortrinsvis af ekstra afskrivninger, således at dette skridt, ud fra et cash-perspektiv, allerede betaler sig i det første år. Derigennem opståede udgifter separerer CEWE COLOR ikke mere - som i de forrige år - under resultatet. "De omdannelsesbetingede restruktureringer, som har belastet resultatet i de sidste fem år med gennemsnitlig 10 mio. Euro, er afsluttet", bekræfter Hollander.

Resultat per aktie skal fordobles i 2010
CEWE COLOR planlægger i 2010 både med vækst i omsætningen og en betydelig vækst i indtjeningen. Omsætningen skal øges fra 409,8 mio. Euro til et sted mellem 420 og 430 mio. Euro, EBIT skal vokse fra 18,7 mio. Euro til 24 - 29 mio. Euro og resultatet før skat (EBT) skal vokse fra nuværende 16,8 mio. Euro til 22 - 27 mio. Euro. På baggrund af den forventede positive udvikling i Frankrig skal resultatet efter skat fordobles fra 6,7 mio. Euro til 12 - 15 mio. Euro. Dermed skal resultatet per aktie stige fra 1,00 Euro/aktie til 1,76 - 2,20 Euro/aktie.

CEWE FOTOBOG fortsætter sin positive udvikling
Bestyrelsen regner også i 2010 med en kraftig vækst i CEWE FOTOBØGERNE på +17 % til 4,2 mio. bøger og ønsker dermed at styrke sin førerposition på markedet. På markedet for analoge billeder forventes en tilbagegang på -41 % til 350 mio. billeder. På markedet for digitale billeder (inkl. CEWE FOTOBOG og gaveartikler) forventer CEWE COLOR et konstant volumen på 2 mia. billeder. "Trenden 'fra kvantitet til kvalitet' - altså fra store mængder kemisk fremstillede billeder hen til merværdiprodukter som CEWE FOTOBØGER og foto-gaveartikler - holder ved og styrker både omsætning og resultat", understreger bestyrelsesformanden. CEWE COLOR var på baggrund af den succesrige omdannelse til den digitale forretning - først og fremmest vha. merværdiprodukterne - blevet indstillet til prisen som "Best Innovator 2010" af magasinet WirtschaftsWoche og rådgivningsvirksomheden A.T. Kearney.

Relevant information

http://www.cewecolor.dk


Pressekontakt


Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater