Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-10   -   Pressemeddelelse

CEWE COLOR satser på vedvarende vækst

· CEWE COLOR offentliggør for første gang rapport om bæredygtighed
· Forbedret udnyttelse af ressourcer
· Topplacering i CO2-transparensindekset
· Varige værdistigninger gennem omstruktureringer


Aktieselskabet CEWE COLOR Holding (SDAX, ISIN: DE0005403901) har for første gang offentliggjort en rapport om bæredygtighed. Med denne rapport informerer CEWE COLOR om initiativer, som allerede er blevet sat i værk de foregående år, samt de der er planlagt i de kommende år. "Bæredygtighed har i mange år været et centralt element i vores virksomhedskultur. Derfor kræver et bæredygtighedsmanagement ikke de store forandringer", fortæller bestyrelsesformand i aktieselskabet CEWE COLOR Holding Dr. Rolf Hollander. Engagementet i området for bæredygtighed giver fordele for medarbejdere, kunder, forretningspartnere og aktionærer. Hollander udtaler: "For virksomhedens interessenter gælder det om pålidelighed, bæredygtighed og fremtidig kompetence - forbundet med mindst mulig risiko."

CEWE COLOR etablerer bæredygtighed på bestyrelsesniveau og viser vejen frem
I starten af 2010 blev Andreas F.L. Heydemann bæredygtigheds-ansvarlig i bestyrelsen. "Gennem beslutningen om at forankre et bæredygtighedsmanagement på bestyrelsesniveau, dokumenterer vi vores overbevisning om, at en langsigtet og ansvarsbevist tankegang og handling prioriteres i CEWE COLOR", fremhæver Hollander. Andreas F.L. Heydemann er overbevist om, at "bæredygtig økonomisk succes, såvel som miljøbevidst, social og samfundsmæssig ansvarlighed går hånd i hånd".

Effektiv udnyttelse af ressourcer: Strømforbrug, vandforbrug og CO2-emissioner falder tydeligt
CEWE COLOR har tydeligt forbedret udnyttelsen af ressourcerne: Virksomheden har i perioden fra 2005 til 2009 reduceret strømforbruget med 30 %. CO2-emmissionerne faldt i samme periode med 22 % i forhold til omsætningen. Siden april 2010 afvikles mailorder-logistikken i Tyskland landsdækkende over den klimaneutrale GoGreen-forsendelse fra Deutsche Post DHL. Derudover anvender CEWE COLOR siden 2009 op til 89 % papir efter retningslinjerne fra "Forest Stewardship Council" (FSC®) til produktionen af CEWE FOTOBØGERNE.
Fra 2002 til 2009 har CEWE COLOR Gruppen reduceret vandforbruget med næsten 60 %. Derudover opnåede virksomheden i 2009 i de tyske virksomheder en genanvendelsesprocent på 90 % (89 % for hele koncernen). Genanvendelsesprocenten på alt affald ligger konstant på 95 %.

CEWE COLOR indtager topplacering på ranglisten over de mest transparente virksomheder
Det verdensomspændende, almennyttige CO2-initiativ, det såkaldte Carbon Disclosure Project (CDP), har ud fra 200 børsnoterede tyske virksomheder, valgt CEWE COLOR som værende en af de 15 mest transparente virksomheder. CEWE COLOR indtager som eneste virksomhed fra aktieindekset SDAX denne topplacering. CDP udfærdiger årligt en rangliste med de mest transparente virksomheder, hvis grønne regnskaber fremviser en særdeles høj kvalitet.

Omstrukturering viste sig som succes
CEWE COLOR har klaret den teknologiske forandring fra analog til digital fotografi og tilpasset forretningsmodellen til fremtidens udfordringer. Hollander: "Tilpasningsevnen, forandrings-hastigheden samt en præcis og tidlig tilpasning af den forventede udvikling på markedet er fast forankret i virksomhedens dna, og er grunden til at CEWE COLOR skaber varige værdier." Succesen: CEWE COLOR har udbygget sin førerposition på markedet for fotofinishing og fordoblet markedsandelen på markedet for industriel fotofinishing fra 25 procent til 50 procent siden 2002. Mens CEWE COLOR i 2002 producerede 36 millioner digitalbilleder, er dette tal steget til over to milliarder i 2009. En succeshistorie er vores CEWE FOTOBOG: CEWE COLOR har øget salget fra 70.000 i regnskabsåret 2005 til over 3,6 millioner i regnskabsåret 2009. Udviklingen af en fremragende software, introduktionen af et Brand, og en intensiv indsats fra de for Internet ansvarlige afdelinger har været afgørende. "Omstruktureringsperioden har været særdeles krævende for virksomheden: Antallet af virksomheder er blevet reduceret fra 28 til 12. Virksomheden har måttet klare høje omstruktureringsomkostninger samtidig med, at der er blevet investeret i innovation. Alligevel har vi i årene for omstruktureringen opnået overskud og udbetalt dividender. Dette har kun været muligt, fordi hele koncernen har haft fokus på selv at gøre forvandlingen til en succes", fortæller Dr. Rolf Hollander.

Resultat pr. aktie skal fordobles i 2010
"I 2010 vil vi tydeligt kunne profitere fra vores bæredygtige og fremtidsorienteret forretningsmodel", understreger Hollander. I det løbede regnskabsår planlægger virksomheden at fordoble resultatet pr. aktie til 2 euro pr. aktie.

Læs mere på http://www.cewecolor.de/en/company/sustainability.html (engelsk)

Relevant information

http://www.cewefotobog.dk


Pressekontakt


Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater