Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-11   -   Pressemeddelelse

CEWE FOTOBOG hovedsponsor for FotoMarathon 2011

Lørdag den 27. august kl. 11 igangsættes en af Danmarks største foto-events: FotoMarathon 2011.

Fotokonkurrencen foregår samtidigt i landets fire største byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Udfordringen ligger i at tage enten 12 billeder på 12 timer eller 24 billeder på 24 timer ud fra nogle klart definerede emner. Årets emner er stillet af fotografen og skuespilleren Tim Vladimir samt koncertfotografen Betina Vesterby.

Fotokonkurrencen er åben for alle, der interesserer sig for at fotografere.

12 billeder, 12 emner på 12 timer
Konkurrencen går ud på at tage 12 sammenhængende billeder med 12 forskellige temaer på blot 12 timer. Det samme er gældende for 24-timers FotoMarathon, blot med 24 billeder og 24 emner. Der er flotte præmier til de tre bedste serier i 12- og 24-timers konkurrencerne samt til hver af de 24 emnevindere. Præmielisten omfatter blandt andet kameraer fra PENTAX, objektiver fra TAMRON, eksterne flashes fra METZ samt flotte CEWE FOTOBØGER.

"FotoMarathon er et spændende arrangement, hvor vores topprodukt CEWE FOTOBOG passer rigtig godt ind", fortæller adm. direktør for CeWe Color Nordic, Ané Gyldholm og fortsætter: "Det er en stor ære for os igen at være hovedsponsor for fotokonkurrencen, og vi glæder meget til at se de mange flotte billeder."

Der er præmieoverrækkelse den 1. oktober 2011 i København, og vinderbillederne vil derefter blive udstillet flere forskellige steder i Danmark - blandt andet på Fotocafeen på Vesterbro Torv i København og på Brandts i Odense.

Det eneste, der kræves for at deltage, er et digitalkamera med et hukommelseskort med plads til 12/24 billeder.

Du tilmelder dig ved at møde op ved startstedet i den by, hvor du ønsker at deltage, lørdag den 27. august kl. 9.30 - 11.00. Startstederne står oplistet på www.fotomarathon.dk.

En lang tradition
FotoMarathon afvikles nu på sit 23. år i Danmark, men for første gang afvikles konkurrencen på samme tid i landets fire største byer. På trods af en lang række flotte præmier, har den vigtigste præmie alle år været æren og hæderen over at have vundet en så krævende dyst.

Yderligere information om FotoMarathon findes på www.fotomarathon.dk.
Læs mere om CEWE FOTOBOGEN på www.cewefotobog.dk.


Relevant information

http://www.cewefotobog.dk


Pressekontakt


Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater