02/06-14
-
Pressemeddelelse
CEWE har øget antallet af aktier i frit omløb gennem aktieudbud
CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) solgte 500.000 egne aktier (6,76% af grundkapitalen) på bare en time. Salget blev gennemført på succesfuld vis. Aktierne blev udbudt ved accelereret booking til en pris på 54 euro og kunne købes af kvalificerede investorer fra Tyskland og andre europæiske lande. Provenuet til CEWE udgør således omkring 27 millioner euro brutto.
- Provenu ved 27 mio. euro
- Aktier placeret inden for en time
- Det forøgede frie omløb af aktier imødekommer store institutionelle investorers ønske
- Stigende kapitalkraft øger strategiske friheder
- Gældsbyrden falder - egenkapitalen stiger
Aktier i frit omløb stiger til 69,2 %
De institutionelle investorer har i de sidste måneder informeret os om, at et øget antal af aktier i frit omløb spiller en væsentlig rolle, når de skal investere. Omsætningen er faktisk allerede steget med 20 % i løbet af 2013, men dette er åbenbart ikke nok til, at investorerne er villige til at investere. "På baggrund af dette besluttede vi at stille vores egne aktier til rådighed, for at øge aktier i frit omløb", udtaler Dr. Olaf Holzkämper, finansdirektør i CEWE-gruppen. Da det ikke er det samlede antal af egne aktier, der bruges til opkøb af valuta, og da CEWE med aktiesalget ikke kun øger aktier i frit omløb, men på samme tid fortsætter med at øge soliditetsgraden og nedbringer gæld, har dette tiltag været hensigtsmæssigt for alle aktionærer. Efter dette aktieudbud er CEWE Stiftung & Co KGaA nu i besiddelse af 205.667 egne aktier (2,8 % af aktiekapitalen). Det frie omløb af aktier er nu på 69,2 %.
Øget strategisk frihed
Likviditetspotentialet, som er summen af tilgængelige lånefaciliteter og kontanter, steg med aktiesalget. Olaf Holzkämper glæder sig over de strategiske muligheder, der er opstået som følge heraf: "Vi har med udvidelsen af forretningsområdet online tryk igennem opkøbet af Saxoprint vist, at CEWE også kan have succes og udvikle sig målrettet med uorganisk vækst. Skridtet, der er taget mod kapitalmarkedet, gør ikke kun vores aktie attraktiv for de store institutionelle investorer, men giver også et godt udgangspunkt for at forsætte i samme retning." CEWE vil kunne styrke forretningsområderne onlinetryk samt fotoefterbehandling, såvel som andre lignende forretningsområder.
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i USA.
Skal aktierne i CEWE Stiftung & Co KGaA udbydes og sælges i USA, kræver dette en registrering i overensstemmelse med bestemmelserne i US Securities Act of 1933 eller en undtagelse af denne.
Der vil ikke være offentligt udbud af aktier i USA.
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk