Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-15   -   Pressemeddelelse

CEWE øger dividenden for sjette gang i træk

Dividenden er steget til 1,55 euro per aktie. Dividendeafkastet ligger på 3,0 %. Udbyttekvoten er steget til cirka 54 %. SEO Rolf Hollander: "CEWE er dividendestærk og har en solid vækst!". Aktionærerne har for 2014 opnået et samlet afkast på 24,1 %

Den ordinære generalforsamling i CEWE & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) har i Oldenburg godkendt alle punkter på dagsordenen. Tilstedeværelsesprocenten var 60,7 %. Dividenden er steget med 5 eurocent per aktie til 1,55 euro per aktie - den sjette dividendeforhøjelse i træk. Dividendeafkastet ligger med 3,0 % på niveau med slutkursen fra 30. december 2014 (51,51 euro) og udbyttekvoten på cirka 54 %. Dividendeafkastet udgør 2,8 %, udregnet på basis af kursen, som siden da er steget til 56,29 euro (Juli 2015).

Stadig positiv dividende, solid egenkapitalbasis og vækst på attraktive markeder
"Vores målsætning er klar: Vi vil kontinuerligt øge vores absolutte dividende, sikre en solid finansiering og egenkapitalkvote og især vokse på de attraktive markedsområder. CEWE er dividendestærk og har en solid vækst. Derfor bliver fremsynede investorer, som netop har disse forventninger, mere og mere begejstrede for CEWE fra år til år. Aktionærer og virksomheder har profiteret af denne udvikling", forklarer Dr. Rolf Hollander, bestyrelsesformand for CEWE & Co. KGaA.

Særlig den store efterspørgsel på produktet CEWE FOTOBOG og de andre CEWE-produkter CEWE KALENDER, CEWE CARDS og CEWE VÆGBILLEDER var også bærende kræfter for den positive udvikling i regnskabsåret 2014: "Fotoprodukter er meget populære som gaver, da de altid er individuelle, personlige og hjemmelavede", fortæller Hollander.

Aktionærerne har i regnskabsåret 2014 opnået et samlet afkast på 24,1 %
CEWE-aktien noterede i regnskabsåret 2014 en kursfremgang med 8,76 euro til 51,51 euro (+20,5 %). Dermed udviklede CEWE-aktien sig i 2014 væsentligt bedre end DAX, der i samme tidsrum kun er vokset med +2,7 %. Det samlede afkast for CEWE-aktionærerne inklusive dividenden på 1,55 euro per aktie lå i 2014 i alt på 24,1 %.

Mål for 2015: Indtægtsmulighederne skal øges og dividenden skal stige igen
Bestyrelsen bekræfter målsætningen om i indeværende regnskabsår både at ville øge indtægter og dividende. I 2015 skal koncernomsætningen på alle forretningsområder ligge mellem 515 mio. euro og 535 mio. euro (2014: 523,8 mio. euro).

Mens bestyrelsen forventer en nogenlunde stabil omsætning inden for det marginstærke fotofinishing, skal den potentielt tilbagegående omsætning i detailhandelen med hjælp fra den forventede omsætningsstigning i kommercielt online-tryk om muligt mere end udlignes. Efter at have nået 70,5 mio. euro i 2014 (+17,8 %), mener bestyrelsen også, at en omsætningsstigning på cirka 80 mio. euro i kommercielt online-tryk er opnåelig. CEWE holder uændret fast i målet om at indtjene et positivt resultatbidrag på dette nye forretningsområde i 2016.

Målsætningen for det operative resultat viser en tydelig stigning i forhold til resultaterne for 2014: EBIT skal i 2015 ligge mellem 32 mio. euro og 38 mio. euro (2014: 32,6 mio. euro), EBT mellem 30 mio. euro og 36 mio. euro (2014: 31,5 mio. euro) og resultatet efter skat mellem 20 mio. euro og 24 mio. euro (2014: 21,4 mio. euro). Resultatet per aktie skal ligge mellem 2,87 euro og 3,45 euro (2014: 3,07 euro per aktie). Samtidig bekræfter bestyrelsen målsætningen om i de kommende år kontinuerligt at ville øge dividenden!

Pressekontakt


Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater