20/11-15
-
Pressemeddelelse
CEWE forventer vækst i omsætning og indtægt i 2015
CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) bekræfter efter de første ni måneder af 2015 målsætningen om at forbedre indtægten med cirka 2 mio. euro i forhold til målet for 2014. EBIT-målsætningen for 2015 ligger således mellem 32 mio. euro og 38 mio. euro. Virksomheden har på 12-månedersbasis allerede en EBIT på 33,3 mio. euro. "Efter tredje kvartal er det gået bedre med at nå målene for fortjeneste for hele året end i de forrige år. Årsmålene er overskuelige forud for den vigtige julehandel. Det har alle tre forretningsområder bidraget til", udtaler Rolf Hollander, CEO for CEWE Stiftung & Co. KGaA. I de første ni måneder af 2015 blev EBIT forbedret med 13,4 % til -4,1 mio. euro. med en koncernomsætning med en stigning på 2,9 % til 228,4 mio. euro. Justeret for omstruktureringsomkostninger i første kvartal klatrede det operative EBIT med 34,4 % op på -3,1 mio. euro. I de sidste tre år har CEWE indtjent mere end 100 % af årsresultatet alene i fjerde kvartal.
- 3. kvartal 2015 ligger til at nå målsætningen: CEWE bekræfter prognosen
- Inden den vigtige julehandel: CEWE FOTOBOG er testvinder hos Stiftung Warentest
- Kommercielt onlinetryk vokser med et tocifret procenttal i forhold til sidste år
- Der er dannet grundlag for videre vækst
Vækstsegmentet kommercielt onlinetryk opnår atter fremgang
Efter at have opnået en vækst på 7,1 % i første halvår af 2015 gik kommercielt onlinetryk i tredje kvartal atter frem, således at omsætningen for tidsrummet i de tre første kvartaler klatrede op på 55,0 mio. euro med et plus på 10,1 % (K1-3 2014: 50,0 mio. euro). EBIT blev i de første tre kvartaler let forbedret fra -2,6 mio. euro til -2,5 mio. euro. Også inden for kommercielt onlinetryk ligger det omsætnings- og indtægtsstærke tidsrum - ligesom i fotofinishing - i fjerde kvartal: I oktober og november forbereder alle forretningskunder sig på julehandelen og bestiller reklametryksager i forstærket grad. Hollander: "Dermed er vores forretningsområde kommercielt onlinetryk også på ret kurs med hensyn til at opnå årsmålene for 2015 på cirka 80 mio. euro."
Detailhandelen med forbedret resultat
Nytænkningen af detailhandelen i Polen bærer frugt: Det nu tydeligt forstærkede fokus på fotofinishing-produkter i detailhandelen og den ændrede prispolitik på fotohardware reducerer ganske vist midlertidigt omsætningen på dette forretningsområde (K1-3 2015: -11,2 % til 43,5 mio. euro), men forbedrer omsætningskvaliteten på sigt. Korrigeret for de nødvendige omstruktureringsomkostninger (i første kvartal 2015 på -0,6 mio. euro) er EBIT steget med 0,7 mio. euro til -0,8 mio. euro. I tredje kvartal opnåede detailhandelen med -0,1 mio. euro endda et næsten udlignet resultat (K3 2014: -0,4 mio. euro).
Merværdiprodukter bevirker også i 2015 en stigning i fotofinishing
Afsætning, omsætning og overskud er i fotofinishing på ret kurs: Omsætningen voksede lidt mere end forventet med 4,3 % til 239,8 mio. euro, da den positive udvikling med CEWEs merværdiprodukter (CEWE FOTOBOG, CEWE KALENDER, CEWE CARDS, CEWE VÆGBILLEDER) fortsætter. CEWE er fremragende forberedt til den forstående julehandel. CEWE FOTOBOGEN fik for nylig testresultatet "fremragende" af den tyske virksomhed Stiftung Warentest, hvorfor den også blev kåret som markedets bedste fotobog.
Derudover vandt CEWE FOTOBOG-appen testens førsteplads i det tyske fagtidsskrift connect. "Både på produktsiden, med vores bestillingsapplikationer og med vores mobile apps er vi bedst muligt forberedt på julehandelen og glæder os til også i år at frembringe glæde hos alle vores kunder med vores fotoprodukter", bemærker Hollander. EBIT på forretningsområdet fotofinishing har vist en let fremgang på -0,3 mio. euro i forhold til tallene for sidste år (K1-3 2014: -0,7 mio. euro), selvom CEWE i tredje kvartal som forberedelse på det omsætningsstærke julekvartal har investeret mere i marketing end sidste år.
"Segmentet fotofinishing har desuden båret omkostninger for et par hundredetusinde euro grundet CEWEs arrangement i andre virksomheder", forklarer Hollander.
Basis for videre vækst
Som netop offentliggjort i rapporten for andet kvartal har CEWE i begyndelsen af tredje kvartal overtaget aktiemajoriteten i virksomheden DeinDesign for at udvide udbuddet af fotofinishing. DeinDesign tilbyder personlige smartphone- og tablet-covers og kompletterer dermed forretningsområdet fotofinishing på produktsiden.
I tredje kvartal har CEWE ligeledes købt majoriteten af iværksættervirksomheden futalis. futalis er en onlinevirksomhed, som sælger individorienteret husdyrfoder af høj kvalitet og som bliver produceret efter veterinærmedicinske anbefalinger. Hollander: "Når vi ser på vores investeringsmuligheder går vi især efter online-forretningsmodeller, der - ligesom CEWE - producerer personlige produkter af høj kvalitet og med høj forbrugerværdi og som dermed opnår et stærkt brand og desuden forretningsmæssigt kan videreudvikle CEWE i fremtiden." Især i kraft af vores medvirken i den statsinitierede High-Tech Gründerfonds (HTGF II) har CEWE et godt overblik over virksomhedsetableringer og investeringsmuligheder. "Vi må ikke forvente nogen betydelige resultater af iværksættervirksomhederne de næste par år og bør ikke overbebyrde dem med for høje forventninger. Det afgørende er, at der opstår vækstområder, som om fem til ti år kan yde mærkbare bidrag til omsætning og fortjeneste", understreger Hollander.
Målene for 2015 bekræftes: Indtjening og dividende skal fortsat stige
I 2015 skal koncernomsætningen på alle forretningsområder ligge mellem 515 mio. euro og 535 mio. euro (2014: 523,8 mio. euro), EBIT mellem 32 mio. euro og 38 mio. euro (2014: 32,6 mio. euro), EBT mellem 30 mio. euro og 36 mio. euro (2014: 31,5 mio. euro), resultatet efter skat mellem 20 mio. euro og 24 mio. euro (2014: 21,4 mio. euro) og resultatet per aktie mellem 2,87 euro og 3,45 euro (2014: 3,07 euro per aktie). "Vi ønsker en fortsat stabil og i de kommende år stigende dividende", udtaler Hollander.
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk