10/02-16
-
Pressemeddelelse
CEWEs gode råd til actionfotografering
Vores kameraer og smartphones er med os døgnet rundt. De er derfor altid ved hånden, når de bedste øjeblikke skal foreviges. Netop fordi det er blevet så nemt at fotografere, filme og straks se resultatet, har film- og fotofans fået endnu flere og bedre muligheder for at øve sig. Fotografering af venner, der står på ski, eller forevigelse af bungee jumping på drømmerejsen: Actionfotografering er en trend, som begejstrer frilufts- og sportfans og hvor til der i dag findes mange forskellige kameraer og meget udstyr. CEWEs fotoekspert Hergen Griesbach giver dig tips til, hvordan du kan lave gode actionfotos og -videoer, så du får foreviget alle de unikke øjeblikke.
Sådan får du skarpe billeder, når du har fuld fart fremad
- Vær parat med den rigtige indstilling
- Kamerabeskyttelse under svære betingelser
- Masser af action med videooptagelse
Vær parat med den rigtige indstilling
Hvis du ønsker at fotografere mennesker i bevægelse - uanset om du er på løjperne eller i skoven med familien - er det en god idé at tilegne dig en smule grundviden om dit kameras funktioner og muligheder. Til disse særlige billeder skal du nemlig være hurtig. I forbindelse med actionfotografering spiller udstyret en vigtig rolle. Smartphonen er på dette specifikke område mindre egnet som kamera. Nybegyndere bør have seks funktioner for øje og udvikle flair for, hvornår og hvordan de skal aktiveres:
Lukketid: Som navnet actionfotografering antyder, er fotografering af bevægelser med kameraet en af de største udfordringer. For at hurtige bevægelser bliver skarpt afbildet, er det nødvendigt med korte lukketider på for eksempel 1/1000 sek.
TV-mode: En praktisk indstilling til det krævende actionfotografi er den såkaldte TV-mode ("time value").
Når denne benyttes, kan fotografen manuelt vælge en kort lukketid, som kameraet automatisk tilpasser blitzen til.
Sportsmode: Alternativt kan nybegyndere vælge kameraets sportsmode for at tage billeder med kortere lukketid.
ISO-værdi: Ved at forhøje eller mindske ISO-tallet kan billedet gøres mørkere eller lysere, hvis blitzen og lukketiden ikke skal ændres.
"Serie-mode": "Serie-mode" eller Interval Timer Shooting, hvor du tager en række billeder direkte efter hinanden, er som skabt til billeder med bevægelse og stimulerer glæden ved at fotografere og senere at betragte resultaterne.
Autofokus: Specielt nybegyndere bør også afprøve autofokus. Det sørger nemlig for, at der er en indstillingskomponent mindre at tage i betragtning. På den måde får du skarpe billeder, selvom motivet er i bevægelse. På moderne spejlreflekskameraer kan man derudover vælge en automatisk skarphedssporing.
Beskyttelse under svære betingelser
Hvis du ikke tager actionbilleder med et specielt udendørskamera, men med det populære DSLR- eller kompaktkamera, bør du sørge for at beskytte det mod påvirkning udefra. Langs en motocrossbane eller på en blæsende strand kan fine sandkorn for eksempel forvolde skade på kameraet. Derfor bør man på sådanne steder ikke skifte objektiv. Hvis der alligevel er kommet sand på kameraet eller udstyret, tørres dette forsigtigt af med en blød klud. Det må absolut ikke gnides af. For at kunne forevige snesport, vandsport eller strandture uden at skulle være bekymret for udstyret, bør kameraet i bedste fald være vandtæt eller i det mindste beskyttet mod vandsprøjt.
Tip: Et UV-filter, som skrues på foran objektivet, giver en enkel og billig beskyttelse.
Masser af action med videooptagelse
Der er allerede blevet udviklet små actioncams til det stadig mere populære actionfotografi. De er velegnede til videooptagelser af ekstreme situationer som for eksempel af en snowboarder eller en surfer. Er du eksempelvis på skiferie med familien, er videoer ikke blot en god afveksling, de kan også fange skiløberne på en autentisk måde - for ikke at tale om de sjove styrt. En CEWE FOTOBOG danner de ideelle rammer til at huske de bedste ferier eller forevige en actionfyldt dag. Ved hjælp af en QR-kode er der lige så meget plads til bevægelsesbilleder som til fotos og tekst. Ønsker du at vise familie og venner dine første actionfotos, mens du stadig er på ferie, så kan du sende et postkort med app'en "CEWE FOTOBOG" fra din smartphone eller tablet.
Firma
CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj,
Danmark
+45 87 49 12 10
www.cewe.dk