Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-16   -   Pressemeddelelse

CEWE vil også øge købekraften i 2016

CEWE Stiftung & Co. KGaA (SDAX, ISIN: DE 0005403901) har i regnskabsåret 2015 nået samtlige forretningsmål. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen anbefale aktionærerne at øge dividenden for syvende gang i træk. Virksomheden tilstræber i 2016 igen en indtægtsorienteret vækst. Bestyrelsen forventer et højere afkast på alle resultater før skat. Det skal både købekraften i fotofinishing, men også et positivt resultat i det vækststærke kommercielt onlinetryk og i detailhandelen bidrage til. Det meddelte CEWE på en konference for finanspressen og analytikere i Frankfurt am Main. "Vi har sat os for at blive ved med at styrke brandet CEWE, at fremskynde innovationen på vores nuværende forretningsområder, at åbne op for nye forretningsområder med begrænset risiko og også fremover at give vores aktionærer del i de voksende indtægter", udtaler Rolf Hollander, bestyrelsesformand for CEWE Stiftung & Co. KgaA.

- Alle forretningsmål for 2015 er nået
- ROCE er steget til 17,4 %
- CEWE med egenkapitalkvote på 52,7 % i slutningen af 2015
- CEWE går efter den syvende dividendestigning i træk: 1,60 euro per aktie
- Spændvidden for EBIT-målene 2016 er sat op med seks mio. euro

Kunderne er mere og mere bevidste i deres valg af CEWEs brands
Omsætningen er i 2015 steget til 554,2 mio. euro (2014: 523,8 mio. euro) og har dermed tydeligt oversteget målet på mellem 515 mio. euro og 535 mio. euro. "Vi har både profiteret af vores voksende produktsortiment og i stigende grad også af vores let genkendelige produkter. Kunderne går mere og mere bevidst efter CEWEs kvalitet", understreger Hollander.

Usædvanlig høj stigning i EBIT
Resultatet før renter (EBIT) er i regnskabsåret 2015 steget med 13,0 % til 36,8 mio. euro (2014: 32,6 mio. euro; EBIT-mål 2015: 32 mio. euro til 38 mio. euro). Korrigeret for engangsomkostninger som restaurering og goodwill-afskrivning på ialt 3,6 mio. euro har EBIT endda passeret de 40 mio. euro. Resultatet efter skat er steget fra 21,4 mio. euro til 22,7 mio. euro (mål: 20 mio. euro til 24 mio. euro). Resultatet per aktie er vokset til 3,24 euro, hvorfor den ramte indenfor målet på mellem 2,87 euro og 3,45 euro (2014: 3,07 euro). Også afkastet på den anvendte kapital ROCE er igen blevet bedre og nåede i 2015 17,4 % (2014: 16,8 %). Bestyrelsen har på grundlag af den positive resultatudvikling og en solid egenkapitalkvote på 52,7 % (2014: 51,1 %) besluttet, at de på generalforsamlingen den 1. juni 2016 vil anbefale aktionærerne en dividende for regnskabsåret 2015 på 1,60 euro per aktie (sidste år: 1,55 euro per aktie). Dermed går CEWE efter den syvende dividendestigning i træk. Med den anbefalede dividende tilstræber aktionærerne på basis af årsslutkursen 2015 en dividenderendite på 2,9 %.

CEWE øger omsætningen i fjerde kvartal med 10,8 procent
I 2015 fortsætter tendensen med at forskyde sæsonen til fjerde kvartal. I mange år har CEWE opnået en stadig voksende andel af omsætning og afkast i julekvartalet. Mens resultatet før renter (EBIT) i de tre første kvartaler stadig lå på -4,2 mio. euro, bidrog årets sidste kvartals stærke julehandel med en omsætning på 215,8 mio. euro, en stigning på omternt 10,7 %. EBIT steg i fjerde kvartal med 9,9 % til 41,0 mio. euro (K4 2014: 37,3 mio. euro). Således tjente CEWE cirka 38,9 % af den samlede årsomsætning og mere end 112 % af afkastet i det vigtige fjerde kvartal.

Som i de foregående år har produkter som CEWE FOTOBOGEN, CEWE KALENDER, CEWE CARDS og CEWE VÆGBILEDER været den vigtigste drivkraft for omsætningen. Omsætningen per foto er steget med 10,6 %, fra 20,44 eurocent i samme kvartal forrige år til 22,6 eurocent. I den bedste uge af december kom mere end en tredjedel af alle billeddata bearbejdet af CEWE fra mobile apparater.

Kerneområdet fotofinishing øger omsætning og afkast
CEWEs største forretningsområde har overgået forventningerne i regnskabsåret 2015: Med 414,9 mio. euro er omsætningen steget med 7,5 % i forhold til året før. Med en værdi på 40,4 mio. euro oversteg EBIT i den forbindelse tallet fra sidste år med 1 mio. euro - før særlige udgifter endda med 4,0 mio. euro. I detaihandelen lykkedes det CEWE at vende den negative udvikling: Med en forventet omsætningstilbagegang til 60,8 mio. euro (2014: 67,3 mio. euro) på grund af repositioneringen i Polen opnåede CEWE før omstruktureringsomkostninger et udlignet EBIT på 0,1 mio. euro efter et tab sidste år på -2,9 mio. euro. Til gengæld gik kommercielt onlinetryk frem som forventet, nemlig med 10,4 % til 77,8 mio. euro. Det stærke forretningsområde nåede breakeven et år tidligere end forventet og styrkede EBIT med 1,9 mio. euro. Korrigeret for udgifter fra købsprisallokationen fra overtagelsen af Saxoprint (2,1 mio. euro) nåede EBIT op på 1,2 mio. euro.

EBIT-mål 2016: + 6 mio. euro
Ved uændrede omsætningsafgifter på fotobøger i Tyskland og Østrig skal koncernens omsætning i 2016 i gennemsnit stige en smule fra 554,2 mio. euro i 2015 til mellem 555 mio. euro og 575 mio. euro. Desuden skal omsætningen i fotofinishing udvikle sig stabilt til let stigende; forretningsområdet detailhandel skal give en nogenlunde konstant omsætning. Kommercielt onlinetryk skal fortsætte sin stigning. Efter at have nået op på 77,8 mio. euro i 2015 (+10,4 %), sigter ledelsen mod en omsætningsstigning i kommercielt onlinetryk på cirka 86 mio. euro.

Sideløbende hermed bekræfter CEWE målet om i 2016 at høste et positivt resultat i kommercielt onlinetryk. EBIT skal ved uændrede omsætningsafgifter i 2016 ligge mellem 38 mio. euro og 44 mio. euro, EBT mellem 37 mio. euro og 43 mio. euro og resultatet efter skat på 25 mio. euro til 29 mio. euro. Dette svarer til en stigning i EBIT-målet med omtrent 6 mio. euro i forhold til målene for 2015.

Billeder


Pressekontakt


Firma

CEWE Danmark
Søren Frichs Vej 38 K
DK-8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 87 49 12 10

www.cewe.dk

Modtag nyheder fra CEWE Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater