Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-18   -   Pressemeddelelse

Cliff Richard - Slotskoncerter 2019



Storbritanniens mest succesrige hitmager, Cliff Richard, vender tilbage til Danmark i 2019 til 2 slotskoncerter.

Det annonceres i dag, at Cliff kun spiller 5 koncerter i 2019. Det bliver 2 utrolige smukke koncerter på henholdsvis Gram Slot den 21. juni 2019 og Valdemars Slot den 22. juni 2019. De 3 øvrige koncerter bliver afholdt i England.

Koncerterne markerer en tilbagevenden for musiklegenden efter hans 4 udsolgte indendørs koncerter i 2018 og kommer samtidig med fejringen af 60-årsdagen for hans første single Move It!. I forbindelse med markeringen af denne vigtige milepæl, udgiver Cliff Richard et nyt album med helt nye og originale sange. Albummet hedder Rise Up, og er Cliff's 104. officielle album-udgivelse.

Cliff fortsætter med at være en meget elsket musiklegende og én som er i stand til at underholde med stor energi og lidenskab, og det kan publikummet i 2019 opleve ved 2 smukke slotskoncerter i Danmark.

I 60 år har Cliff indspillet næsten 1.300 sange, opnået 14 nummer ét singler, og syv nummer ét albums. Det vidner om en mand, som har været i stand til at ændre og tilpasse sig med tidens smag og forblive enormt populær. Denne evne kommer sågar til udtryk ved Cliff’s nyeste single Rise Up fra det kommende album, som allerede har opnået en førsteplads på Vinyl og Amazon hitlisten.

Den netop overstået og udsolgte turné i Danmark, hvor Cliff lagde vejen forbi Aarhus, Odense og København, medførte også fantastiske anmeldelse fra alle byer. Bland andet anmeldte Simon Staun fra Fyens Stiftstidende koncerten i Odense med 5 stjerner og overskriften ”Genfødt Cliff sang Odeon i sænk”. Derudover fik koncerten i Aarhus også 5 stjerner af Pernille Søborg fra Aarhus Update, samt ordene ”..En koncert, der ikke sådan lige går i glemmebogen”. Anmeldelserne fortæller om 4 meget succesfulde koncerter, så der er høje forventninger når det bliver til 2 smukke slotskoncerter i 2019.

Billetsalget til de 2 slotskoncerter starter på fredag den 16. november kl. 11.00 via ticketmaster.dk

Relevant information

Billetsalget til de 2 slotskoncerter starter på fredag den 16. november kl. 11.00
www.ticketmaster.dk


Billeder


Pressekontakt

John Christoffersen
  +45 86 84 65 00
  +45 28 45 33 00

Firma

Christopher Entertainment
Julsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 86 84 65 00
  +45 28 45 33 00

http://www.christopher.dk

Modtag nyheder fra Christopher Entertainment på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire