Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/11-02   -   Pressemeddelelse

Konsulentpriserne har ikke nået bundet !

Der er for nylig skrevet flere artikler om de faldene priser på danske IT konsulenter, og om at prisen nu ligger nærmere de 800-1000 i timen mod tidligere 50% højere. Dette er en udvikling, der blot lige er kommet i gang. De høje danske lønninger er kommet under pres fra de mange billige og højtkvalificerede kolleger i Østeuropa. En tendens der fortsætter efterhånden som flere og flere virksomheder ser fordelene i billig østeuropæisk arbejdskraft.

Øst- og Vesteuropa integreres stadig mere. Den kommende optagelse af 10 nye lande i EU er blot et eksempel. Dette betyder, at konsulentpriserne i Østeuropa, som er optil 90% lavere end i Danmark vil blive en større og større trussel/mulighed sammenlignet med de, i verdensmarkedets øjne, stadig høje danske priser.

De Østeuropæiske lønninger stiger ikke blot fordi integrationen stiger. Den løn som en konsulent i Østeuropa kan tjene i dag er særdeles attraktiv for de unge årgange. Dette betyder, at en øget efterspørgsel fra vesteuropæisk side ikke umiddelbart vil betyde en stigning i lønningerne, idet der står millioner i kø for en plads i branchen.

De er dygtige i Østeuropa - og velkendt for deres høje uddannelsesniveau. Dette kombineret med deres store entusiasme for branchen gør, at de bestemt kan matche danskerne når det gælder kvalifikationer.

Der er allerede mange danske virksomheder, der har fundet vejen. De benytter den Østeuropæiske arbejdskraft til produktionen og benytter den danske til salg, økonomistyring, planlægning og design ( Tænk bl.a. på tekstilbranchen og flere meget store danske produktionsvirksomheder som Grundfos og Danfoss etc. ) Med denne kombination styrker de bl.a. konkurrenceevnen og klarer sig bedre på eksportmarkedet.

Ciklum er en Århusiansk virksomhed, der via sit datterselskab i Kiev (Ukraine) bygger bro imellem danske virksomheder og Østeuropæiske IT ressourcer.

En IT konsulent er ikke et entydigt begreb, og konkurrencen er forskellig på forskellige områder af konsulentbranchen. Der hvor de store muligheder ligger er på softwareudvikling samt vedligeholdelse af systemer og virksomheders infrastruktur. Her er der meget store fordele i at benytte den Østeuropæiske arbejdskraft.

Ciklum har valgt Ukraine frem for de mere kendte steder så som St.Petersborg, da Ukraine er 50-60% billigere både i leveomkostninger og lønninger. Det betyder med andre ord, at en dansk virksomhed kan få en særdeles højt kvalificeret softwareudvikler for mindre end 15% af hvad de dyreste danske kolleger koster. Ligeledes er Ukraine langt tættere på Danmark både rent fysisk men ikke mindst mentalitetsmæssigt end f.eks. Indien. Det betyder indgående forståelse for de danske virksomheders kulturer og lynhurtig integration, når medarbejderen skal arbejde sammen med sine danske kolleger.

Ciklum kan mærke massiv interesse fra danske virksomheder omkring mulighederne i at outsource de løntunge udviklings opgaver. Pt. har vi 60 udviklere på fuld tid i vort konsulenthus og vi forventer en markant vækst igennem hele 2003. Det betyder ikke alene, at vi kommer til at ansætte flere IT konsulenter, men også danske projektledere, der fungere som bindeledet imellem Øst og Vest.

Det er Ciklums opfattelse, at IT branchen vil opleve en kraftigt vækst i outsourcing, og at vi i Danmark derfor må vende os til tanken om, at de høje danske IT lønninger kommer under pres.

Et konkret eksempel på prisforskellene imellem dansk og Ukrainsk arbejdskraft er som følger : En virksomhed ønsker en opgave løst der er anslået til 160 timers udvikling ( 1 måneds arbejde). Prisen i Danmark ligger omkring kr. 700,- i timen + moms og prisen for en tilsvarende højtkvalificeret softwareudvikler fra Kiev er kr. 16.000,- om måneden. Altså en forskel på kr. 96.000 + moms. Kr. 96.000 er mange penge, og det er en besparelse, der kan ses på bundlinien hos de fleste virksomheder.

Med andre ord : Såfremt vi i Danmark ønsker at allokere og anvende de tilgængelige ressourcer optimalt, for derved at opnå bedst mulig konkurrenceevne, må vi vende os til tanken om at placere håndværket, hvor vi kan opnå de billigste lønninger. Dermed kan vi danskere fokusere på andre vigtige opgaver som ide-udvikling, salg, markedsføring, administration, kundeservice etc.

Relevant information

http://ciklum.com


Pressekontakt


Firma

Ciklum ApS
Østerbrogade 125, 3.
København Ø, Danmark

  +45 70 27 80 90

http://ciklum.com

Modtag nyheder fra Ciklum ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater