Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/01-07   -   Pressemeddelelse

Manglen på IT-Arbejdskraft kan mærkes i outsourcing landene

Der tales meget om manglen på IT arbejdskraft, senest i IDC Nordic´s undersøgelse, som viste vanskeligheder med at besætte ca. 6200 IT stillinger i Danmark.

Undersøgelsen viste også, at en meget stor del af virksomhederne vil søge problemerne løst via outsourcing. Dette er imidlertid ikke en ny trend, det gør flere og flere virksomheder og det kan mærkes i de typiske outsourcing lande.

Ciklum er en Dansk ejet og ledet virksomhed med hovedkontor i Kiev, Ukraine, her er udviklingen tydelig. Danske såvel som udenlandske virksomheder søger i stor stil til bl.a. Ukraine for at finde den nødvendige arbejdskraft. Det mærkes tydeligt når der skal rekrutteres arbejdskraft, hvor det for blot 2-3 år siden var nødvendigt med blot en annonce på nettet, er det idag en helt anden indsats som skal til for at finde, rekruttere og fastholde de dygtige IT udviklere.

Ciklum der med sine små 400 ansatte er blandt de 3 største IT udviklingsvirksomheder i Ukraine kunne for 3 år siden nøjes med 1 person til rekruttering, mens de blot i januar 2007 har udvidet med yderligere 2 personer og har beskæftiger idag 12 personer direkte involveret i rekruttering. Omkostningerne til markedsføring er også på vej op, ligesom Ciklum er nød til at trække på sin eksisterende medarbejdere og betale bonuser på op til en månedsløn for henvisninger.

Lønningerne er gået væsentligt op hen over de sidste år, dog er Ukraine ikke så hårdt presset som eksempelvis Indien, dette skyldes at Ukraine som et relativt lille land ikke tiltrækker de helt store virksomheder så som Oracle og Microsoft der med ansættelse af flere tusinde medarbejdere i eks. Indien og Kina, presser lønningerne voldsomt. Lønstigningerne forventes at fortsætte også i 2007.

Lønnen for en IT medarbejder er derfor relativt meget høj i forhold til andre typer stillinger. Dette tiltrækker mange unge til branchen og der ligges meget energi i at opnå de færdigheder der kræves, for at opnå en af de eftertragtede og vellønnede IT stillinger. Trods høje procentvise stigninger er det dog trods alt blot få tusinde danske kroner om året vi taler om, og med en stor tilgang af nyt talent forventer Ciklum også fremover at kunne finde de rigtige folk til et fornuftigt omkostningsniveau. Det anslås at der i øjeblikket uddannes ca. 10.000 nye til IT branchen, men modsat Danmark, har Ukraine en stor vækst i antallet af ansøgere og det forventes i 2007-2008 at antallet vil stige til 25.000 nyuddannede årligt.

Med stigende løn er det også tydeligt at andre ting så som job indhold og arbejdsmiljø bliver mere vigtigt. Ciklum's arbejdsmodel betyder, at de ukrainske udviklere arbejder meget tæt sammen med kunderne, i de fleste tilfælde med daglig kontakt. Denne model viser sig nu at være en stor fordel idet de ukrainske medarbejdere føler sig som medarbejdere og ikke blot arbejdere, og den direkte inddragelse i kundens virksomhed, giver ud over den øgede motivation, også kunden muligheden for at bedømme den enkelte medarbejder og deltage i den personlige udvikling. Dette er en af de ting Ciklum anbefaler virksomheder tager med i deres outsourcing overvejelser.

Efterhånden som vi ser outsourcing i meget højere grad blive et spørgsmål om arbejdsklima, arbejdsmiljø, stærke HR afdelinger, og delvist højere omkostninger, bliver produktivitet utroligt vigtigt og det bliver stadig sværere for de mindre virksomheder at overleve. De kan simpelthen ikke tiltrække og fastholde arbejdskraften lige så effektivt, som de lidt større outsourcing virksomheder. Konsolideringen er allerede begyndt hvor mindre outsourcing virksomheder, til tider med kun en kunde, bliver opslugt af de lidt større. Selv Indiske virksomheder deltager i denne proces sammen med Ciklum.

Outsourcing branchen bliver mere erfaren og moden, og vil også fremover kunne tilbyde danske virksomheder et godt samarbejde omkring besættelsen af de ledige IT stillinger.

Relevant information

http://ciklum.com


Pressekontakt


Firma

Ciklum ApS
Østerbrogade 125, 3.
København Ø, Danmark

  +45 70 27 80 90

http://ciklum.com

Modtag nyheder fra Ciklum ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater