Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-14   -   Pressemeddelelse

GN Netcom og Ciklum indgår strategisk samarbejde

GN Netcom A/S i Ballerup har valgt Ciklum som near-shore leverandør af softwareudvikling og konsulenttjenester.

I første omgang etableres et udviklingsteam til supplering af det danske online it-udviklingsteam på Ciklums hovedkvarter i Kiev, Ukraine suppleret med en række procesunderstøttende konsulentydelser.

- Vi har valgt Ciklum efter en grundig udbuds- og evalueringsrunde i foråret, hvor vi omhyggeligt vurderede en række potentielle kandidater fra forskellige sourcinglande. Den geografiske nærhed, adgangen til dygtige specialister samt Ciklum's transparente forretningsmodel og gode referencer gjorde, at vi valgte, som vi gjorde, siger CIO, Kenneth Ullmann, fra GN Netcom og fortsætter: - Vi ser dette som starten på et mangeårigt strategisk samarbejde, som også vil kunne udbredes til andre områder af GN Store Nord koncernen og i princippet omfatte en meget lang række tjenester relateret til softwareudvikling og vedligehold.

Udviklingsdirektør i GN Netcom, Søren Schmidt, som er operationelt ansvarlig for near-shore etableringen, uddyber: - Hos Ciklum er vi i direkte kontakt med vores eget team på præcis samme måde, som med vore danske medarbejdere. Vi deltager selv i udvælgelsen og oplæringen af de ansatte og sikrer derved en optimal grad af engagement, kompetencer og loyalitet. Ciklum har desuden en konsulentafdeling med en imponerende ekspertise i blandt andet implementering af agile processer og effektiv produktion på distancen. En ekspertise vi gør brug af allerede fra starten af vores samarbejde.

- Vi er selvfølgelig både glade og stolte over, at GN Netcom valgte Ciklum, og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde, udtaler Ciklum's danske direktør, Arne Djernæs Hansen. - En virksomhed af GNs kaliber stiller naturligvis høje krav til professionalisme i alle henseender. Det er vi helt overbeviste om, at vi kan levere.

Henvendelser:

GN Netcom:
Kenneth Ullmann
tlf.: +45 45750000

Søren Schmidt
tlf.: +45 23657780

Ciklum:
Arne Djernæs Hansen
tlf.: +45 40822766

Om GN Netcom: Jabra er et brand under GN Netcom, et datterselskab til GN Store Nord A/S (GN) - listet på NASDAQ OMX. Jabra har ca. 925 medarbejdere verden over og havde i 2013 en årlig omsætning på DKK 2.612 millioner. Jabra er verdensleder inden for udvikling, produktion og markedsføring af en bred portefølje af håndfri kommunikationsløsninger. Jabra's Consumer og Business divisioner producerer trådede og trådløse headsets samt speakerphones til kontoret og mobiltelefoner, som frigør individer og virksomheder gennem øget bevægelsesfrihed, komfort og funktionalitet.


Om Ciklum: Ciklum, som er danskejet, er Nordeuropas største outsourcingvirksomhed med over 2500 ansatte, hvoraf mere end 2000 er højtuddannede IT-professionelle. Ciklum har i dag mere end 220 kunder, som hver har deres eget udviklingsteam med dertil knyttede HR- og produktivitetsfremmende services samt infrastruktur. Ciklum tilbyder også avancerede konsulentydelser inden for Agile Development, Product Ownership, Continous Integration osv.

Ciklums hovedkvarter er i Kiev, Ukraine, hvor firmaet desuden er repræsenteret i de 5 største provinsbyer. Herudover har Ciklum udviklingskontorer i Minsk, Islamabad og Lahore. Ciklum har salgskontorer i Danmark, UK, USA, Tyskland, Schweiz og Israel.
Blandt Ciklums kunder kan nævnes: Berlingske Medier, JP/Politiken, e-conomic, Stibo, Dansk Supermarked, Atea, NorthMedia, SEB Pension m. fl.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Ciklum ApS
Østerbrogade 125, 3.
København Ø, Danmark

  +45 70 27 80 90

http://ciklum.com

Modtag nyheder fra Ciklum ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire