Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/07-15   -   Pressemeddelelse

Ciklum blandt de 20 mest lovende DevOps udbydere i 2015

Ciklum, en førende udbyder af skræddersyede løsninger inden for softwareudvikling, er kommet med blandt '20 Most Promising DevOps Solution Providers in 2015' i det amerikanske teknologi tidsskrift CIOReview, som henvender sig til hi-Tech ledere og iværksættere.

CIOReview udarbejder en årlig liste over de 20 førende virksomheder, der udbyder DevOps-ydelser (Development and Operations), og som har indflydelse på markedet. Ciklum er nu blevet optaget på listen. CIOReviews ekspertpanel udvælger hvert år de mest lovende virksomheder, der udbyder teknologiløsninger og -tjenester til DevOps-produkter i USA. Listen fungerer som et referenceværktøj for it-chefer, når de skal finde den bedste udviklings- og driftsløsning til deres virksomhed.

"Ved at koble ekspertviden sammen med de rigtige værktøjer og talentfulde udviklere, gør Ciklum det muligt for virksomheder at identificere og formindske flaskehalse i de softwareleverancer, der er under udvikling. Dermed udfyldes hullet mellem udviklings- og driftsteams," siger Christian Aaen, CTO, Ciklum. "Vi arbejder altid på løsninger, der gør det muligt for os at tilføre mere værdi til vores partnere og øge vores rækkevidde i markedet."

Om DevOps
DevOps er en metode til udvikling af software, der inddrager både drifts- og udviklingspersonale i et enkelt udviklingsområde. Den fremmer udviklingen af de softwareprodukter- og tjenester, der er drevet af de nyeste tendenser som for eksempel big data, cloud computing, mobilapplikationer og support til de sociale medier.

Om CIOReview
CIOReview er et tidsskrift for iværksættere, direktører, ledere og computernørder. Et panel bestående af erhvervsledere og tidsskriftets redaktionsudvalg evaluerer de bedste inden for forskellige fagområder og udvælger dem, der udgør listen. Virksomhederne bliver blandt andet evalueret på produkter, ekspertise, kundereferencer og anerkendelser.

Om Ciklum
Ciklum (www.ciklum.com) er en global it-virksomhed med rødder i Skandinavien og med mere end 13 års erfaring med it-outsourcing. Virksomheden skaber og understøtter softwareudviklingsteams hos kunden og supplerer med førende og nyskabende teknologi- og erhvervsrådgivning. Ciklum har kontorer i Danmark, USA, Storbritannien, Schweiz og Israel og har p.t. mere end 2500 it-eksperter ansat i over 200 globale kundeteams på tværs af ti udviklingskontorer i Østeuropa og Mellemøsten. Ciklums internationale hovedkontor ligger i Kiev, Ukraina.

Link til artikel: http://devops.cioreview.com/vendor/2015/ciklum

Relevant information

CIOReview - 20 Most Promising DevOps Solution Providers 2015

Billeder


Pressekontakt

Sunniva Øverland Munk
Nordic Marketing Manager
  +45 60 60 89 62

Firma

Ciklum ApS
Østerbrogade 125, 3.
København Ø, Danmark

  +45 70 27 80 90

http://ciklum.com

Modtag nyheder fra Ciklum ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire