Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-09   -   Pressemeddelelse

Vagn Sørensen tilbage i dansk luftrum

Tidligere SAS- og Austrian Airlines topchef, Vagn Sørensen, rykker ind i Cimber Sterlings bestyrelse. "Dansk og international luftfart er inde i en afgørende fase. Det vil jeg gerne være med til at sætte mit præg på, siger Vagn Sørensen.

Efter opkøbet af dele af Sterling i december sidste år servicerer det nye Cimber Sterling både de erhvervsrejsende på indenrigsnettet og de privatrejsende på de europæiske ruter. Cimber Sterling er blevet et netværksselskab, der henvender sig til alle, som rejser til, fra eller via Danmark.

"Den plan, der ligger fremadrettet for Cimber Sterling, er så spændende, at jeg ikke kunne sig nej, da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at træde ind i bestyrelsen," siger 49-årige Vagn Sørensen, der sidste år vendte hjem til Danmark til en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem.

Vagn Sørensen har i dag flere fremtrædende danske og internationale bestyrelsesposter i bl.a. TDC, Scandic Hotels, FLSmidth og Air Canada. I sine år som CEO hos Austrian Airlines stod han bag den succesfulde turn-around, som flyselskabet gennemgik. Vagn Sørensen blev valgt til årets direktør i Østrig. I sin nye rolle som bestyrelsesmedlem i Cimber Sterling skal Vagn Sørensen bruge sine internationale luftfartserfaringer til at sikre Cimber Sterlings fortsatte vækst i et hårdt og konkurrencepræget marked.

"Det sidste, man skal gøre i denne branche, er at hvile på laurbærrene, og Cimber Sterlings vækstambitioner rækker langt ind i fremtiden . Jeg glæder mig til at være en del af et stærkt og dedikeret team," siger Vagn Sørensen.

Cimber Sterlings direktør, Jørgen Nielsen, ser frem til et resultatorienteret samarbejde.

"Med de faglige og personlige kvalifikationer Vagn Sørensen har, er han den helt rigtige mand til at træde ind i Cimber Sterlings bestyrelse og bidrage til at realisere både vores kortsigtede og langsigtede mål."

Udover Vagn Sørensen består Cimber Sterlings bestyrelse nu af N.E. Nielsen (Bech-Bruun), Vilhelm Hahn-Petersen (tidl. EasyJet), Lone Koch (Cimber Sterling), Hans Ingolf Nielsen (Helenia Helicopter Service) og Jacob Krogsgaard (Cimber Sterling) og Jørgen Nielsen (Cimber Sterling).

Relevant information

http://www.cimber.dk


Pressekontakt


Firma

Cimber Sterling A/S
Lufthavnsvej 2
6400 Sønderborg, Danmark

  +45 24 86 00 16

http://www.cimber.dk

Modtag nyheder fra Cimber Sterling A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire