Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/07-09   -   Pressemeddelelse

Cimber Sterling åbner ny rute fra Aalborg

Cimber Sterling åbner ny rute fra Aalborg

Fra september kan jyderne flyve direkte til Oslo fra Aalborg med Cimber Sterling

Cimber Sterling har valgt at åbne endnu en rute fra Aalborg Lufthavn.

Fra den 4. september i år kan man flyve direkte fra Aalborg til Oslo Gardermoen lufthavnen, 6 dage om ugen.

Cimber Sterlings salgs- og marketingdirektør forklarer hvorfor:

"Vi åbner ruten Aalborg - Oslo, fordi den strategisk passer godt til Cimber Sterling. Vi har mulighed for at flyve den med en af vore mindre ATR-fly - og dermed sikre en høj frekvens fra start, nemlig daglig afgang, alle ugens dage, på nær om lørdagen. Vi har dog samtidig mulighed for, ved behov, at indsætte store fly, af typen Boeing 737. Dermed tilgodeser vi både de forretningsrejsende, og de privatrejsende."

Tæt samarbejde med AaB Håndbold:

Cimber Sterling har i samme forbindelse indgået et tæt samarbejde med AaB Håndbold. Udover selve sponsoratet, der blandt andet indebærer navnerettigheder på sponsor-tribunen, samt en del anden profilering - inkluderer samarbejdet også netop den nye rute mellem Aalborg og Oslo, hvor det faktum, at Kristian Kjelling spiller i AaB næste sæson, åbner for en række muligheder.

AaB´s sportsdirektør, Jan Larsen udtaler i den forbindelse:

"Vi er meget tilfredse med det nye samarbejde med Cimber Sterling, som samtidig åbner op for spændende nye muligheder for at tiltrække håndboldinteresserede nordmænd til AaB Håndbolds kampe. Ikke mindst på grund af den store popularitet Kristian Kjelling nyder i sit hjemland, kan vi sagtens forestille os, at mange nordmænd vil tage turen til Nordjylland, når det med den nye flyrute er blevet så nemt og hurtigt at komme til Aalborg."

Fakta:
Ruten flyves med en ATR Turboprop

Intro-pris, fra: 393 ,- kr. (one way)

Tidstabel fra den 4. september til den 23. oktober 2009

Mandag til fredag:
Aalborg 18..25 - Oslo 19.25
Oslo 19.55 - Aalborg 20.55

Søndag:
Aalborg 17..50 - Oslo 18.50
Oslo 19.20 - Aalborg 20.20

Vinter-tidstabel, fra den 25. oktober 2009 til den 27. marts 2010

Mandag til fredag:
Aalborg 16..45 - Oslo 17.45
Oslo 18.15 - Aalborg 19.15

Søndag:
Aalborg 17..50 - Oslo 18.50
Oslo 19.20 - Aalborg 20.20

Relevant information

http://www.cimber.dk


Pressekontakt


Firma

Cimber Sterling A/S
Lufthavnsvej 2
6400 Sønderborg, Danmark

  +45 24 86 00 16

http://www.cimber.dk

Modtag nyheder fra Cimber Sterling A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire