Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-10   -   Pressemeddelelse

Flere nye ruter med Cimber Sterling

Fra oktober kan man flyve til Istanbul, Amsterdam og Zürich fra København med Cimber Sterling. De tre nye ruter, som er helårsruter, forventes at tiltrække både fritids- og forretningsrejsende.

Cimber Sterling er et flyselskab, der henvender sig til både forretningsrejsende og fritidsrejsende. Det giver sig blandt andet til udtryk i det mix af destinationer, selskabet har på sit rutekort.

"Når vi planlægger hvilke destinationer, vi ønsker at flyve til, er det en vigtig faktor, at ruten tilgodeser både forretningsrejsende og fritidsrejsende. Disse tre nye destinationer er et godt eksempel på ruter, der henvender sig til et bredt publikum. Vi har desuden en række virksomheder og rejsebureauer, som vi allerede har et tæt samarbejde med, som har udtryk ønske om at udvide samarbejdet på en række yderligere destinationer, " siger Lars Bording, kommerciel direktør i Cimber Sterling, og fortsætter: "Når vi planlægger ruterne, er det essentielt, at vi kan tilbyde gode afgangstider til hovedlufthave. Med åbningen af disse ruter tilgodeser vi kunder, der går efter et kvalitetsprodukt, med gode flytider, og til en attraktiv pris.

Fornyelig offentliggjorde Cimber Sterling selskabets første ikke-europæiske destination - Tel Aviv, som er en destination, der også henvender sig de to målgrupper.

Istanbul er selskabets anden destination i Tyrkiet. Siden marts har Cimber Sterling som det eneste ruteselskab fløjet til Antalya ved den sydlige, tyrkiske middelhavskyst. Amsterdam har Cimber Sterling i forvejen en rute til fra Billund.

Bedre udnyttelse af fly
Grundet en bedre udnyttelse af flåden er det muligt for Cimber Sterling at åbne disse nye destinationer, inden for eksisterende rammer.
"Vi har arbejdet intenst på at udnytte vores ressourcer bedre hen over det sidste halve år, og det er vi lykkedes med," siger Bording.

Istanbul
To ugentlige afgange. Begge ligger om morgenen/formiddagen. Priserne starter fra 595,-

Amsterdam
To daglige afgange mandag til fredag. En morgenafgang og en sen eftermiddagsafgang. Derudover
en enkelt afgang lørdag og søndag. Priserne starter fra 545,- kroner.

Zürich
En daglig middagsafgang hele ugen. Priserne starter fra 495,- kroner.

Cimber Sterling er et danskbaseret luftfartsselskab med over 850 medarbejdere, kontorer i fem danske lufthavne og en flyflåde bestående af 27 store og små fly. Cimber Sterling gennemfører mere end 1.000 flyvninger om ugen og befordrer ca. 2,4 millioner privat- og forretningsrejsende om året. Ud over flyvning af indenrigs- og ferieruter samt flyvning til udvalgte europæiske destinationer beskæftiger Cimber Sterling sig med vedligeholdelse af fly, udvikling og salg af software til styring af logistik omkring flyvedligeholdelse samt udlejning af fly gennem wet og dry leases. Læs mere på cimber.dk

Relevant information

http://www.cimber.dk


Pressekontakt


Firma

Cimber Sterling A/S
Lufthavnsvej 2
6400 Sønderborg, Danmark

  +45 24 86 00 16

http://www.cimber.dk

Modtag nyheder fra Cimber Sterling A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater