Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-10   -   Pressemeddelelse

Historisk passagerrekord for Cimber Sterling

For første gang nogensinde i Cimber Sterlings 60årige historie runder passagertallet på de danske indenrigsruter 100.000 på én enkelt måned.

Lige præcis 100.639 personer rejste indenrigs med Cimber Sterling i september - det er ikke
blot vækst på 35 % i forhold til september sidste år, men også en historisk rekord for det danske flyselskab.

Trods den flotte vækst mener Cimber Sterlings administrerende direktør Jacob Krogsgaard, at der stadig er et stort og uforløst potentiale for de danske indenrigsflyvninger.

"Flytrafik i Danmark tegner sig kun for 11 % af al øst/vest-gående trafik.
Jeg er overbevist om, at mange rejsende stadig mangler at få øjnene op for,
at flyet er en effektiv, fleksibel og billig rejseform", siger Krogsgaard.

Cimber Sterling har ca. 100 daglige afgange fra danske lufthavne, hvor visse næsten betjenes
med timedrift, og har de sidste 16 måneder oplevet tocifret vækst på deres indenrigsruter.

"Danmark er, grundet sin geografi, et land, hvor man kan spare mange timer og kilometer ved
at tage flyveren - og det går op for flere og flere danskere hver dag. Når det er sagt, har vi også
et langt bedre og meget mere fleksibelt produkt, end vi har haft tidligere, og det har
selvfølgelig også været en afgørende faktor i de flotte passagertal", siger Krogsgaard.

Cimber Sterling har i september øget sin markedsandel på dansk indenrigs fra 46 % til 48.8 %.

Cimber Sterling er et danskbaseret luftfartsselskab med over 850 medarbejdere, kontorer i fem danske lufthavne og en flyflåde bestående af 26 store og små fly. Cimber Sterling gennemfører mere end 1.000 flyvninger om ugen og befordrer ca. 2,4 millioner privat- og forretningsrejsende om året. Ud over flyvning af indenrigs- og ferieruter samt flyvning til udvalgte europæiske destinationer beskæftiger Cimber Sterling sig med vedligeholdelse af fly, udvikling og salg af software til styring af logistik omkring flyvedligeholdelse samt udlejning af fly gennem wet og dry leases.

Relevant information

http://www.cimber.dk


Pressekontakt


Firma

Cimber Sterling A/S
Lufthavnsvej 2
6400 Sønderborg, Danmark

  +45 24 86 00 16

http://www.cimber.dk

Modtag nyheder fra Cimber Sterling A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire