25/01-12
-
Pressemeddelelse
Just Before Dawn
Udstilling i Cisternerne-Museet for Moderne Glaskunst (Søndermarken)
"JUST BEFORE DAWN"
Fernisering onsdag den 1. februar 2012 Kl. 16.30 for indbudte gæster
2. FEBRUAR - 25. NOVEMBER 2012
MERETE BARKER - VIERA COLLARO - MARGRETE SØRENSEN
Cisternerne under Søndermarken på Frederiksberg danner ramme om et møde
mellem billedkunstnerne Merete Barker, Viera Collaro og Margrete Sørensen. De har her skabt kunst, der går i dialog med selve stedet. I den kæmpemæssige underjordiske søjlehal, der engang husede at reservoir, der forsynede København med vand, har de tre billedkunstnere hver især installeret et omfattende midlertidigt værk, der forholder sig til det konkrete rum og i sig selv danner rum.
Barker, Collaro og Sørensen var alle med i kunstnergruppen Ny Abstraktion, der i 1980erne arbejdede med at integrere værk og udstillingsrum i mægtige sale i blandt andet Charlottenborgs udstillingsbygning og Statens Museum for Kunst. De skabte spektakulære udstillinger, der gav genlyd i kunstverdenen.
Udstillingen i Cisternerne tager afsæt i de tre billedkunstneres mangeårige arbejde med det fysisk sanselige og metafysiske billedrum. I hvert sit område i de underjordiske omgivelser har de tre kunstnere skabt specifikke steder, der tilsammen danner en verden af spændingsfelter mellem lys og mørke, mellem det materielle og det immaterielle, det fysiske og det metafysiske, mellem rum man sanser og magiske rum, der ligger udenfor vores almindelige erfaringsfelt.
N.B. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Max og Conny Seidenfaden på Tlf. 33 21 93 10 eller e-mail info@cisternerne.dk
Billederne kan frit benyttes hvis fotograf Anders Sune Berg nævnes ved reproduktionen.
Relevant information
http://www.cisternerne.dk
Firma
Cisternerne-Museet for Moderne Glaskunst
Søndermarken (overfor Frederiksberg Slot)
2000 Frederiksberg,
Danmark
33 21 93 10
22 44 05 75
http://cisternerne.dk
Modtag nyheder fra Cisternerne-Museet for Moderne Glaskunst på mail
Tilmeld dig her