28/07-11
-
Pressemeddelelse
Citrix vokser fortsat i skyen
Citrix Systems har netop offentliggjort resultatet for andet kvartal. Omsætningen udgjorde USD 531 mio., en stigning på 16 procent sammenlignet med samme kvartal 2010. Overskuddet er steget fra USD 48 mio. i andet kvartal i fjor til USD 82 mio. i andet kvartal i år.
Væksten har været størst i Asien, som viser en stigning på 31 procent, mens USA viser en vækst på 16 procent og EMEA på 9 procent. Citrix købte endvidere 1,2 mio. aktier tilbage i andet kvartal. Selskabet forventer en omsætning på over USD 2 milliarder i indeværende regnskabsår.
Andet kvartal har været spækket med gode nyheder, hvor købene af Kaviza og Cloud.com blev annonceret, og nye produkter blev lanceret. Derudover blev Citrix placeret i lederkvadraten i markedsanalyser af Gartner og IDC inden for servervirtualiseringsløsninger.
Erik Pedersen, Area Vice President Nordic, er godt tilfreds med kvartalsresultaterne og med, at den gode vækst i regionen fortsætter. De nordiske lande er vokset med et tocifret tal, hvor salget af Netscaler viser en særlig vækst på hele 265 procent. Væksten har også været markant for selskabets servervirtualiseringsløsning XenXerver.
"Vi kan henvise til den stærkeste salgspipeline, vi nogensinde har haft. Vi vandt flere store kunder i andet kvartal inden for mange forskellige brancher og sektorer. Især foretrækker systemintegratorer og driftsudbydere XenDesktop frem for alternativerne på grund af de strategiske implementeringer," siger Erik Pedersen, Citrix.
"Vi ser også et betydeligt opsving i salget af kompetencegivende uddannelses- og implementeringservices på tværs af regionen. Vi kan se, at markedet virkelig begynder af få øjnene op for vores budskab og vores cloud-produkter," siger Erik Pedersen, Citrix.
Læs mere i den vedhæftede engelske pressemeddelelse og på www.citrix.com.
Relevant information
http://citrix.dk
Firma
Citrix Systems Nordic
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø,
Danmark
22 64 29 38
22 64 29 38
http://citrix.dk