27/08-15
-
Pressemeddelelse
Nu kan du dokumentere din rengøring med få klik!
CleanManager har netop lanceret en ny opdatering til systemet. Med den nye opdatering kan du let og effektivt billeddokumentere din service som rengøringsvirksomhed. Opdateringen giver virksomhedens ansatte mulighed for at vedhæfte billeder til en opgave, hvilket gør det muligt at dokumentere rengøringen med før- og efterbilleder.
Nu kan rengøringsmedarbejderen dokumentere udførelsen af f.eks. vinduespudsning eller snerydning. Opdateringen er ligeledes nyttig for inspektører i forbindelse med dokumentation af eventuelle fejl og mangler ved en kvalitetskontrol. Billederne tages nemt med CleanManager app'en og synkroniseres helt automatisk til systemet. Her kan driftslederen se alle billeder og tilknyttede kommentarer.
Hør mere om billeddokumentation
Du har mulighed for at møde teamet bag CleanManager til Dansk Rengøringsmesse 2015, hvor vi hjerteligt gerne vil introducere dig til CleanManager og billeddokumentation. CleanManager vil være repræsenteret med en stand under hele messen, så der vil være rig mulighed for at komme forbi og høre mere. Dansk Rengøringsmesse afholdes 8/10 - 9/10 2015 i Torvehallerne, Vejle.
Alle dokumenter samlet ét sted
Ydermere giver den nye opdatering rengøringsmedarbejderen mulighed for at se en liste over alle sine arbejdssteder i CleanManager app'en. For hvert arbejdssted er der samlet alle relevante dokumenter, som f.eks. kontaktinformation, produktkataloger for de benyttede rengøringsartikler på stedet, kontrakter, rengøringsplaner m.m. På den måde har medarbejderen det hele lige ved hånden.
Du har mulighed for at prøve CleanManager gratis i 14 dage.
Pressekontakt
Frantz Furrer
Salgschef
60950348
61725757