Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-12   -   Pressemeddelelse

Når filmmusikken kommer hele vejen rundt

På flere og flere danske spillefilm ansættes en særlig specialist til at mixe musikken i surround-sound. Formatet giver mere plads i lydbilledet til musikken og samspillet med det, der foregår på lærredet, fortæller Danmarks nok mest erfarne 5.1-musikmixer Peter Juul Kristensen.

Biografernes surround-sound anlæg og det stigende antal surround hjemmebiografer har igen gjort lyden til en vigtig del af film-oplevelsen. Således er filmmusikken også blevet et stærkere element, som der nu kastes ekstra ressourcer efter.

"Musikken skal snige sig ind, underbygge filmen og portrættere persongalleriets følelser via musikken. Men det skal være uden at vi som seere opdager det. Hvis publikum forlader biografen med en bemærkning, om hvor god musikken var, så har jeg fejlet som musikmixer," siger Peter.

Den 44-årige lydtekniker fra Amager har inden for de sidste år sneget sig ind på rulleteksterne på flere store danske film som musikmixer. For eksempel var musikken til storfilmen 'En Kongelig Affære', skrevet af den Oscar-vindende Gabriel Yared optaget af Peter Juul Kristensen og var også bagefter en tur forbi hans lydstudie for at blive mixet i 5.1. Musikken til den film er nomineret til en European Film Award, hvor vinderen offentliggøres den 1. december 2012.

I Hollywood har det i rigtig mange år været almindeligt at få en musikmixer til at supplere filmens tonemester, der står for mixningen af den øvrige filmlyd, men Peter Juul Kristensen kan mærke på efterspørgslen fra en bred kam af danske filmproducenter, at trenden nu også for alvor er ved at bide sig fast herhjemme.

Han har netop afsluttet et surround-mix af en koncertoptagelse med Rasmus Seebach, som lige nu ligger nr.1 på salgslisten. Også her sprænger 5.1-teknologien de traditionelle rammer.

"I dag kan man give seeren en koncert-oplevelse, som man ikke engang kan få på den bedste plads i salen. Vi kan finindstille hver enkelt lille detalje så den understøtter præcis det i musikken vi vil - noget man aldrig ville kunne gøre ved selve livekoncerten," siger Peter.

Peter Juul Kristensens erfaring med at mixe film- og tv-musik bygger bl.a. på to år i Hollywood og dernæst 10 år i DR, hvor Peter mixede 'DRs Store Juleshow', utallige Slotskoncerter med bl.a. Robin Gibb, Katie Melua, Ray Davies, DVD-udgivelsen af 'Matador musicalen' samt de sidste tre års 'Melodi Grand Prix' både de voksnes og børnenes.


Få nærmere oplysninger eller en snak med Peter Juul Kristensen, ved at ringe til hans mobil på 40 508 509.

Relevant information

http://www.peterjuulkristensen.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Clear Production ApS
Lindumvej 6
2770 Kastrup, Danmark

  +45 40 50 85 09
  +45 40 50 85 09

http://www.clearproduction.dk

Modtag nyheder fra Clear Production ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater