Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-04   -   Pressemeddelelse

Lukket eskadrille holder kontakten med ClubPortal CMS

Mens forberedelserne til implementeringen af det nye forsvarsforlig så småt sætter sine spor i eskadrillen, har personellet ikke tænkt sig at give slip på minderne og det gode kammeratskab.

"Vi har oprettet en hjemmeside www.esk543.dk , hvor alle tidligere og nuværende tjenestegørende ved eskadrillen kan registrere sig som medlemmer. Så kan alle, der har tilknytning til eskadrillen og lyst til at bevare netværket, mødes på internettet uanset hvor i verden de befinder sig i fremtiden." siger Robert Nielsen, formand for eskadrillens messe.

Eskadrillen skal lukke som konsekvens af det nye forsvarsforlig og personellet vil blive spredt for alle vinde. Jordbaseret luftforsvar har været eskadrillens salgsvare siden 8. oktober 1964 og eskadrillen kunne således fejre 40 års fødselsdag i år. "Sammenholdet har altid været fantastisk i denne eskadrille og de historiske resultater taler deres tydelige sprog. Danmark har været meget gode til jordbaseret luftforsvar i NATO, så det er med vemod, at vi siger farvel til dette våbensystem. Sammenholdet er der dog ingen, der kan lukke. Vi fortsætter med at have kontakt, nu bare på www.esk543.dk." siger Johnny Thorsen, oversergent ved eskadrille 543.

Hjemmesiden er ingen tilfældighed. 3 ansatte ved eskadrillen har påtaget sig ansvaret for at holde siden vedlige og de får hjælp fra ClubPortal, der har leveret et CMS system til www.esk543.dk.

"ClubPortal CMS er brugervenligt og virker som den helt rigtige løsning, når en gruppe mennesker som os skal holde kontakten vedlige." fortsætter Johnny Thorsen og Robert Nielsen tilføjer: "Især til den pris, så har vi råd til at have en side, uden den store indkomst i forsamlingen."

Relevant information

http://www.esk543.dk


Pressekontakt


Firma

ClubPortal I/S
Sophus Schandorphs Vej 5,1.
2800 Lyngby, Danmark

  45889394

http://www.clubportal.dk

Modtag nyheder fra ClubPortal I/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire