19/01-10
-
Pressemeddelelse
80 % vil ikke have CULTs reklame vist på TV
Sådan lyder svaret fra alle brugere over 18 år på hjemmesiden PointShop.dk efter at have set reklamen. Derimod mener 40 % af alle unge under 18, at den skal have lov til at blive vist på dansk TV.
En anonym bruger på hjemmesiden uddyber sin begrundelse således: "Denne reklamefilm er kvalmende og opfordrer til vold og nedgørelse af både kvinder og politifolk. Den burde helt klart forbydes!"
Reklamefilmen viser en teenager, der går amok i New Yorks gader, og Forbrugerombudsmanden har tidligere i december 2009 påpeget, at reklamerne for energidrikken CULT generelt går lige til grænsen - og i nogle tilfælde også over.
Besvarelserne viser med tydelighed den skærende kontrast, hvorfra voksne og unge tolker reklamen.
En af de yngre brugere, der synes, at reklame sagtens kunne vises i TV, skriver således: "den er nice så jeg sys den gerne må vises i tv... og hvis der nogen der ik kan tage det så må vil bare skrifte kanal eller slukke".
Det er hjemmesiden PointShop.dk, der har udført undersøgelsen. På hjemmesiden kan brugerne optjene point ved at deltage i spørgeskemaer, konkurrencer, blogge og nu også give sine meninger til kende om fx aktuelle reklamefilm. De optjente point kan brugeren ombytte til gratis gaver. Undersøgelsen er sket på et grundlag af 5.293 besvarelser.
Relevant information
http://www.cmnetwork.dk