31/08-11
-
Pressemeddelelse
Hemmeligt internetkoncept på vej
PointTrade er navnet på et nyt og indtil videre hemmeligt internetkoncept, som bliver en tilføjelse til CM Networks "point univers", der i forvejen består af succeshistorierne PointShop og PointBlog.
I dag tjener mere end 7 millioner medlemmer point på hhv. PointShop og PointBlog ved at svare på spørgeskemaer, deltage i konkurrencer, besøge hjemmesider, blogge og meget andet. Medlemmerne kan efterfølgende ombytte deres point til gratis gaver. CM Networks vision har hele tiden været, at det skal være muligt at tjene point på "alt", og med PointTrade-konceptet er realiseringen af denne vision ét skridt nærmere.
For at sikre en hurtig og effektiv udviklingsfase investeres derfor et større millionbeløb i etablering og udvikling af PointTrade. I vanlig CM Network-stil går man "all in" og lancerer i de 10 europæiske lande, hvor virksomheden allerede er repræsenteret.
Til det ambitiøse projekt søger CM Network derfor 4 dygtige medarbejdere (2 programmører, en daglig leder og en forretningsudvikler), som sammen vil udgøre det team, der skal udvikle, producere, etablere og endeligt stå for driften af konceptet.
Hvad konceptet kommer til at dække over er stadig hemmeligholdt, men CM Network vil dog gerne afsløre, at der er tale om en seriøs konkurrent på et marked, hvor få etablerede spillere i dag sidder hårdt på markedsandelene.
CM Networks ejer, Magnus Kjøller udtaler:
"At vi går i flæsket på nogle af de helt store spillere på markedet bekymrer mig ikke væsentligt. Vi kommer til at få et bedre produkt, der med et point-twist straks belønner 7 millioner registrerede PointShop forbrugere for at tage produktet til sig... Det bliver stort, over-night!"PointTrade forventes offentliggjort og online i første kvartal af 2012. Følg sitets seneste udvikling på cmnetwork.dk.
Relevant information
http://www.cmnetwork.dk