Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/11-11   -   Pressemeddelelse

Ansættelsesboom i Nordjylland

Da den nordjyske IT-virksomhed i maj gik ud med en offensiv plan om ekspansion, var der muligvis nogle, der rynkede på næsen over så bombastisk en plan med tanke på den verserende finanskrise. For CM Network A/S var planen imidlertid klar og tydelig: Inden for en kort periode skulle man ansætte 8 nye medarbejdere, lancere et af virksomhedens koncepter, PointShop, i 3 nye lande og flytte til stort, nyt kontor i Aalborg Centrum.

Magnus Kjøller, stifter og indehaver af CM Network A/S udtaler: "Vi vidste, at planen krævede hårdt og effektivt arbejde, men vi har ikke været i tvivl et eneste sekund; vi ville løse opgaven, og vi ville gøre det indenfor deadline!" Direktør for PointShop A/S Thomas Kock uddyber: "Vi er utroligt glade for, at vi allerede nu - et halvt år efter - kan sætte flueben ud for alle målsætninger og faktisk har overgået vores egne forventninger!"

Hele 17 nye medarbejdere er blevet budt velkommen siden d. 1. juni - hvormed medarbejderstaben på under et halvt år er forøget med 100 %. PointShop A/S har været epicenter for ekspansionen. Således blev den 22. september 2011 en skelsættende dag for PointShop, der denne dag åbnede i sit 10. land. PointShop.nl åbnede og gav hollænderne mulighed for at tjene point og shoppe gratis! Forinden da var samme mulighed givet til italienske og spanske internetbrugere, hvilket markerede den klart største udfordring i ekspansionsplanen.

Man kunne tro, at der nu står kommerciel restituering på programmet på det nye 1400 m2 store kontor ved Aalborg Havnefront. Dette vil dog ikke være i CM Network A/S' ånd, og det er heller ikke tilfældet. En ny ekspansionsplan er allerede klar og godt i gang med at blive realiseret.

Fra ultimo november tilbyder PointShop nye som eksisterende brugere nogle af tidens mest populære produkter til fantastiske lave priser. Dette gøres muligt gennem det nye koncept "Prisbaskeren". Prisbaskeren bringer PointShop ud på helt nye farvande. Her handles der nemlig med kreditkort og ikke med de point, der normalt benyttes ved handel på sitet. Udover de lave priser optjener folk point til deres brugerkonto hver gang de køber et af Prisbasker-produkterne. Et koncept, der kommer til at give genklang indenfor e-handelsbranchen.

Det mest skelsættende i fremtidsplanerne er dog PointTrade-konceptet, der endnu er i sit spæde udviklingsstadie. Pr. 1. november er der ansat 4 yderst kompetente medarbejdere, der allerede er gået i gang med udviklingen af konceptet og senere vil stå for den daglige drift. Tidligere har ejer Magnus Kjøller udtalt om konceptet, at der er tale om en seriøs konkurrent på et endnu ikke offentliggjort marked, hvor få etablerede spillere i dag sidder hårdt på markedsandelene. Læs hans fulde udtalelse her.

CM Network A/S sover aldrig og oven på 6 måneders hårdt arbejde med geografisk ekspansion, venter der nu en periode, der kræver mindst lige så hårdt arbejde med konceptuel ekspansion.

Relevant information

http://www.cmnetwork.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

CM Network A/S
Skibbrogade 3, 3. Sal
9000 Aalborg , Danmark

  86 51 96 06
  22 78 38 60

http://www.cmnetwork.dk

Modtag nyheder fra CM Network A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater