17/07-12
-
Pressemeddelelse
Tre enige ambassadører: Ud af toiletskabet!
Hårdtslående, Stærk og Knaldsjov... kunne være synonymer for de tre ambassadører, men de er bedre kendt som Mia Jexen, Paw Henriksen og Martin Høgsted.
Tidligere trak de hver for sig, men nu trækker de samlet - for Colitis-Crohn Foreningen.
Fra at have været lidt tys-tys om, for mange, ukendte sygdomme der resulterer i mange toiletbesøg, er der nu ændringer på vej.
Colitis-Crohn Foreningen vil, sammen med sine tre kendte ambassadører, sætte fokus på især tarmsygdommene colitis og Crohns.
"Man kan være heldig en sjælden gang, og når man ser på hvem vores nye ambassadører er, har det vist været vores tur?" udtaler Landsformanden for Colitis-Crohn Foreningen Bente Buus Nielsen.
Der er store planer for brugen af de nye ambassadører, og fra hidtil at være sygdomsbetegnelser forstået og forbeholdt de få, vil ambassadørernes "oversættelse" af de ubehagelige tarmsygdomme, snart være allemandseje.
Lidt fakta:
Colitis-Crohn foreningen blev etableret 15. marts 1989, og har ca. 5.500 medlemmer i dag.
De primære tarmsygdomme, der fokuseres på er Morbus Crohn og colitis ulcerosa, men foreningen arbejder også for en lang række relaterede tarmsygdomme.
Colitis ulcerosa og Morbus Crohn er kronisk betændelse (inflammation) i tarmen.
Der er ca. 30.000 danskere, der er ramt af en tarmsygdom.
Hvert år opstår ca. 1500 nye tilfælde.
Mia Jexen:
En stærk pige!
"At leve med en kronisk tarmsygdom er ikke for tøsedrenge eller tøsepiger!"
siger Mia Jexen der selv har CU (colitis ulcerosa).
Mia (kendt fra "2900 Happiness", "Klassefesten" m.fl.) er Colitis-Crohn Foreningens nye ambassadør og hendes (og CCF's) ambition er at nedbryde tabuer: "... jeg har Colitis eller Crohn, og så ved folk hvad det er uden at man skal forklare det i detaljer".
Paw Henriksen:
Hårdtslående ambassadør
Paw Henriksen er en dansk skuespiller, der er uddannet på Statens Teaterskole i år 2000, og han fik samme år sit gennembrud som Nikolaj Faber i TV-serien "Hotellet".
Selvom om Paw er en ganske habil bokser, er det alligevel inden for skuespillet han er rigtig kendt.
Du kender nok Paw bedst fra "Forsvar", "Krøniken" og "Anna Pihl".
Martin Høgsted:
Humor under bæltestedet
Danmarks førende ekspert inden for denne genre, er ubestrideligt Colitis-Crohn Foreningens nye ambassadør - Martin Høgsted.
Martin, der er tidligere vinder af DM i stand-up, har valgt at se det sjove i at være en kendt stand-up-komiker, der ofte har behov for at sidde på toilettet.
Martin har colitis ulcerosa, så han ved præcis hvad han joker om...
Relevant information
http://www.ccf.dk
Firma
Colitis-Crohn Foreningen
Klingenberg 15, 2.th.
5000 Odense,
Danmark
35354882
http://www.ccf.dk